Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Akademikerne og Folket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Akademikerne og Folket 86
til Taburetterne, flk naturnødvendig de højest raabende og
videst-gaaende i Oppositionen Førerskabet, hele Partiet blev trukket
flere Streger længere til venstre end dets naturlige Leje var, og i
den sidste afgørende Valgkampagne i Foraaret 1901 var den
Hørupske Fløj næsten den toneangivende. Saaledes skete det. at
det nye Ministerium følte sig opfordret, ja! forpligtet til at byde
hans Fraktion en eller endog to Porteføljer i Kabinettet Og det
skønt alle fornuftige Folk maatte forudse, at meget snart det vilde ske,
som nu egentlig er sket, — at Demokratiets Flertal og Flertallet
i Ministeriet, naar Kampens Ophidselse havde sat sig, vilde falde
tilbage til det jævnt moderate, yderst lidet radikale Standpunkt,
som nu engang er Folkets naturlige Stade, og den Hørupske
Radikalisme derfor miste Overtaget i Partiet og sin
Eksistensberettigelse i Kabinettet. Den -hele Situation vilde allerede længst
have klaret sig, hvis f. Eks. Hage var gaaet af paa Skattelovene eller
Tiendeloven og „Politiken" havde kunnet slippe den kære Fiktion
om at være Regeringsblad.
Naar vore „dannede" radikale saaledes har resigneret og, uden
at opgive deres demokratiske Sindelag, tværtimod i Kraft af dette,
er traadt tilbage i anden Række, tilfredse med [Bevidstheden om
at have medvirket væsentlig til Folkets Selvstyre, saa kan de
uden længer at trykkes af nogen falsk Position og med et længere
Sigte end den øjeblikkelige praktiske Politik, frit begynde at bygge
sig et eget Parti op og med alle Agitationens Midler søge at
opdrage Vælgerfolket til deres antimilitære og antikirkelige
Synsmaader — men uden at gøre sig komiske ved at ville diktere
Demokratiet og Venstrereformpartiet, hvad der skal være ægte
Venstre og ægle Demokratisme. Men inden de da paa ny lægger
ud, kunde de maaske passende i Lys af de vundne Erfaringer
underkaste nogle af deres hidtil forkyndte Meninger den Revision,
som alle samvittighedsfulde Mennesker foretager nu og da og kun
Journalister anser for vanærende. Sørgeligt vilde det vistnok være,
om man opgav selve Troen paa Folkets Flertals
Selvbestemmelsesret i Landets Sager og hyllede sig i den bekvemme Nietzscheske
Aandsaristokratisme, som Georg Brandes af og til har forkyndt.
Men man kunde spørge — som der f. Eks. spurgtes her i
„Tilskueren" straks ved det politiske Gennembrud — om det ikke
først og fremmest kommer an paa i det ny, herskende Demokrati
at opdrage lidt igen af den Autoritetssans, af den Respekt for
Kultur, Intelligens, Sagkundskab, som de forrige to-tre Tiaar har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
