- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
99

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Henningsen: Japan og Korea

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

99 Japan og Korea



er gaaet frem ad Oplysningens og Fremskridtets Vej med
Kæmpeskridt, er Kina blevet staaende, hvor det stod for tusind Aar
siden, og Korea er endog gaaet endnu nogle Aarhundreder tilbage i
Tiden.

Den første japanske Invasion af Korea fandt Sted i det tredje
Aarhundrede, hvorefter Kongen af Korea i næsten 1000 Aar
betalte aarlig Tribut til Japans Herskere indtil Slutningen af det
14de Aarhundrede, da kinesisk Overhøjhed gradvis traadte i Stedet
for japansk. Den anden Invasion fandt Sted under den berømte
japanske Shogun Hidoyoshi i 1592 og strakte sig over et
Tidsrum af 6 Aar, hvori Japanerne lagde Halvøen øde med Ild og
Sværd og lagde Grunden til det uudslukkelige nationale Had, der
endnu den Dag i Dag besjæler Koreanerne, og som giver sig Udslag
nu og da, hvor der bydes dem Lejlighed til at lægge det for Dagen.
Efter Hidoyoshis Kampagne, der endte med, at Kineserne trængte
ham og hans Underanførere ud af alle deres faste Stillinger i
Landet, med Undtagelse af et stærkt befæstet Fort, der dominerede
det nuværende Fusan paa Østkysten, betalte Korea Tribut saavel
til Kina som til Japan indtil 1823. Daimio’en (Lensfyrsten) af
Tsusbima modtog Tributen aarlig paa Shogunens Vegne og var
nominelt Koreas Herre. Fra 1823 til Revolutionen i Japan 1868,
da Mikadoen afsatte den sidste Shogun, nød Korea en Slags
Uafhængighedstilstand, som man benyttede til at myrde alle Kristne,
forbyde alle fremmede, ogsaa Kinesere og Japanere, Adgang til
Landet, og til at lukke dette hermetisk af for Omverdenen. Det
første Forsøg, der blev gjort paa at forstyrre denne idylliske
Tilstand, var, da Napoleon den 3dje, i Anledning af nogle katolske
Missionærers Mord, i 1866 sendte til Korea en Eskadre af tre
franske Krigsskibe, som imidlertid maatte vende om efter en Kamp
med nogle koreanske Forter, der ved denne Lejlighed udviste et
Mod og en Slagfærdighed, som ellers er Koreanerne absolut fremmed.

Det er interessant at notere, at nuværende Kommandør
Suen-son, Direktør for det Store Nordiske Telegraf-Selskab, som ung
Løjtnant om Bord i det franske Admiralskib deltog og saaredes i
denne Fægtning, hvor han gjorde sig fortjent til Æreslegionens
røde Baand og Kors.

Et andet lige saa uheldigt Forsøg paa at sætte sig i
Forbindelse med .Eneboer-Riget" blev gjort af en amerikansk
Afsending, som om Bord paa et Krigsskib besøgte Chemulpo i 1871,
men maatte vende om uden at kunne komme i Land. Regenten i

7*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free