Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Praktikus: Vor Neutralisering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Vor Neutralisering 110
Fordele og hvilken Skade kan Landet høste af, hvad det i saa
Henseende kan opnaa?
Til en Begyndelse maa man nu indprænte sig, hvad over
Hovedet Neutralitet betyder. Neutralitet er en Retstilstand, i
hvilken en fredelig Ståt afholder sig fra Indblanding i en Krig
mellem to andre Stater og, saavidt muligt, holdes uberørt af
Krigs-operationerne imellem dem. At en Ståt erklærer sig og anerkendes
for og garanteres til alle Sider som neutral, enten en Gang for alle
eller i et enkelt Tilfælde, betyder saaledes aldrig andet end at den
holdes udenfor og hölder sig udenfor Deltagelse i en Krig mellem
to andre Magter. Men Neutraliteten udelukker ikke — som man
ved en Begrebsforveksling somme Tider gaar ud fra —, at der
kan blive paaført Staten Krig af en anden Magt, der anser sig for
krænket i sine Rettigheder. Det følger af Sagens Natur, at den
neutrale Ståt ikke ustraffet kan gøre Indgreb i Andres Ret. Naar
en anden Ståt anser sig for at være krænket i sine Rettigheder af
den neutraliserede Ståt, vil den begynde med at gøre dem
gældende gennem diplomatiske Forhandlinger. Fører de ikke til noget,
kan den, hvis den vil, anmode andre Magter om at anvende deres
bona officia for at hjælpe den til dens Ret, men den er ikke
forpligtet til at benytte denne Vej, og den kan jo desuden vise sig ikke
at føre til noget. Der er da kun én Udvej tilbage: at benytte
Magtmidler. En anden Sag var det, hvis det var bestemt, at
Stridsspørgsmaal skulde underkastes en Voldgift, som de stridende Parter
var forpligtede til at bøje sig for. Men en saadan Pligt eksisterer
som bekendt rent undtagelsesvis, og ingen Ståt, navnlig ingen
Stormagt vil eller kan gøre et Spørgsmaal, der angaar Statens nationale
Ære eller dens vitale Interesser — og hvad kan ikke falde ind
herunder? — til Genstand for fremmed Voldgift. Neutralitet angaar
altsaa altid kun Forholdet til andre Magters indbyrdes Krige, og
indeholder ingen Ret og næppe altid nogen Pligt for en Ståt til
at bevare en ubetinget Tredstilstand.
At Danmark nu kan — og vel som Regel ogsaa altid bør —,
saasnart en Krig mellem to andre Magter udbryder eller det trækker
sammen til en Krig, erklære sig neutral, — som vi har gjort det
ved Krimkrigen 1853, under den fransk-tyske Krig og i senere
Krige —, det er en Sag, som man let kan blive enig om. Strængt
taget er vel en udtrykkelig Erklæring unødvendig, forsaavidt som
en Stats Neutralitet er en Selvfølgelighed, saalænge ikke enten
Krigserklæringer eller faktiske Krigsforhold har hensat det i Krigs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
