Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Knudsen: Livets Ironi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Livets Ironi
faar Spørgsmaalet stillet noget mere radikalt, og erfarer da, at der
virkelig er noget eksplosivt ved Sagen; thi Venskabet ryger i Lyset,
og er forbi med det samme. — Undertiden kan man jo ogsaa faa
Held af sit Spørgsmaal, saa man naar til en Forklaring.
Men hvad der saaledes finder Sted over for Enkeltpersoner,
kan ogsaa hænde over for Retninger, — Retninger, man selv staar
udenfor, men som man af og til støder eller træffer sammen med.
Der kan være Spørgsmaal, som straks melder sig hos En, saa snart
man befinder sig i Samtale med en Person af et vist Parti, og
mange Gange kan dette Forhaands-Spørgsmaal volde, at man ikke
lærer dels Repræsentant ordentlig at kende, — det staar imellem
og forvirrer, — indtil man faar det stillet og besvaret.
Naar jeg f. Eks. taler med en Socialist, er det altid deres
Fremtidsstat, der staar mig for Hovedet. Hvordan kan det
Menneske, jeg her sidder og taler med, være ved sin fulde Fornuft og
samtidig tro paa en saadan Ståt af Embedsmænd? Har vi dog
ikke Smøleri nok af den Embedsstand, vi allerede er belemret med.
Hvordan vilde det gaa, om vi alle blev Embedsmænd?
Eller: naar jeg taler med en Højremand, en, for hvem hans
politiske Standpunkt betyder noget, r— jeg kan aldrig lade være
at grunde paa — og maaske spørge om — hvordan dog Mennesker
har kunnet være Patrioter, og samtidig, paa Fjendevis, paa Trods
af Folket, med Penge, for hvilke Folket brandskattedes, bygge en
Fæstning omkring Landets Hovedstad.
Eller: jeg er sammen med Folk af Indre-Mission. Jeg faar
altid den Tanke: de Mennesker vil være religiøse, altsaa søge at
være sig selv i ét, bestemt Forhold. Og saa gaar de og skaber
sig med et tillært og tillavet Væsen, endda netop paa Religionens
Vegne. — —
Der er et Spørgsmaal, som altid paatrænger sig mig, naar jeg
er sammen med Fritænkere. Det er dette, jeg vil stille her i Aften,
— jeg gør nemlig Regning paa, at et betydeligt Antal af mine
Tilhørere hylder den frie Tanke. Det er et vanskeligt Spørgsmaal,
og derfor véd jeg heller ikke, om der vil komme nogen
Forhandling ud af det i Aften, eller, i hvert Fald, om der vil komme noget
ud af Forhandlingen. Jeg har i privat Samtale af og til stillet
det Spørgsmaal, og en enkelt Gang har jeg faaet virkeligt Svar;
men i Almindelighed førte det ikke til noget; det blev maaske for
overfladisk stillet, vi havde i hvert Fald ikke ret Mod til at komme
dybere ind paa det. — Man kunde med nogen Ret sige, at det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
