Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Knudsen: Livets Ironi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Livets Ironi
131
Gange. Man har ikke derved naaet noget Maal, men man har
levet, og Aandedrættet er En nødvendigt for at leve. Paa samme
Maade maatte f. Eks. en kristelig Tilhænger af Henry George’s
Agrarteorier mene, at man nødvendig maatte og burde arbejde sig frem
til en Ordning af Jordejendom efter George’s Principper, — ikke
fordi Menneskene efter denne Ordnings Gennemførelse vilde blive
lykkeligere, end de var før; men for den sunde Motions Skyld,
Fremskridtets Motion; fordi den eneste sunde Tilstand for
Menneskesjælen er fremskridende Handling, medens Stilstand eller
Tilbagegang fører til Død, ligesom det at standse Aandedrættet.
Naar man indtager det her antydede Standpunkt over for
Evolutionen, skuffer den En aldrig, og man kan dog samtidig fornemme
og indse dens Nødvendighed.
Lykken i sig selv maa derimod være en Hvile, noget, som
Udviklingen (Evolutionen) ikke fører En udover. Den Kristne kan
derfor meget vel tænke sig Udviklingen fortsat i al Evighed, —
ikke for at forøge Saligheden, men for at bevare Livet; ikke for at
noget derved skulde blive bedre, men for at alt da kan blive ved
at være, som det er.
Jakob Knddsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
