Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marie Bregendahl: Hendrik i Bakken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hendrik i Bakken
167
sjatten i Knæene og krum over Ryggen. Han stod og fornam det
selv: det var næsten som om det gode Humør var ved at forlade ham.
Efter at han havde kigget lidt hen til Bornholmeren, tog han
sit eget Ur op af Lommen. Han mente det var for at se, om de
stemte sammen. Men det vidste han nu for Resten nok i Forvejen.
Som Anders nu stod der og smaatrippede og var ved at tabe
sin Kurage, traadte en høj, lidt fyldig Kvinde ind ad Køkkendøren.
Hun gik med bart Haar, havde en lille hvid Krave i Halslinningen
og var i det hele lidt nettere klædt, end Egnens Bønderkoner paa
den Tid var. — Hun havde en rank Holdning, saa’ ret
ungdommelig ud, og hendes Ansigt var lille og blegt.
Da hun var kommen ind i Stuen, stod hun stille lidt og hvilte
en stor, hvid og blød Haand paa Køkkendørens .Klinkefald. Hun
saa’ langsomt fra den ene Bordende og til den anden, — saa’ igen
— og igen. Saa hæftede hun sine store, blaa Øjne paa Anders og
gik hen imod ham.
Da hun kom tæt hen til ham, lagde hun stilfærdigt sin Haand
paa hans Arm og sagde med en Antydning af et tungt
overbærende Smil:
.Tror du ikke, det er bedst, Anders, at I spænder for igen og
kommer i Marken?"
Anders rødmede forlegen og svarede lidt mut:
„Ja, det er jo ikke saa godt for En at vide, hvad der er bedst!"
,Ja — ja, Anders, — nu skulde I alligevelle gaa hen til jeres
Plove igen.* Hun nikkede opmuntrende til ham, „det kan da
aldrig være helt galt."
Med lidt generte og skamfulde Lader famlede Anders sig
sniaa-mumlende frem med Kanten af Bordet og hen til den store
01-kovs. — Af den tog han sig et Par dybe Slurke, for derved
ligesom at vinde Tid til lidt Betænkning.
Men da han havde slukket sin Tørst, besluttede han sig til at
følge sin Madmors, Marianes, stilfærdige Raad og gik hen imod Døren.
Hendrik havde hidtil siddet og læst lige andægtigt og
uforstyrreligt hele Tiden. Nu. da han hørte Karlen aabne Døren, saa’
han op fra sin Avis, og idet han ser Anders er i Færd med at
lukke efter sig, raaber han efter ham:
„Hvis du havde været en Karl, der havde haft Omløb i
Hovedet i Stedet for Grød, saa havde du vel selv fundet paa at gaa
hen og pløje!"
Saa vendte han Bladet og læste videre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
