Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theodor Bierfreund: Videnskab og Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Videnskab og Kunst 174
kan kende et andet Menneske, men kun da Fru Gyllembourg var
gammel og med halv Anger saa’ tilbage paa sin
Kærlighedshistorie. Fru Heiberg vilde sikkert rehabilitere sin Mands Moder;
men hun vilde paa den anden Side sige Sandheden. Den
usminkede Sandhed var jo ikke Fru Heibergs Styrke; hendes Kunst
som Fremstillerinde var det; den overskyggede hendes Videnskab,
med hvilken den indgik den fineste Forbindelse. Hendes Skrift
blev nærmest et Anklageskrift, fordi Kunstneren til syvende og
sidst dog kun i begrænset Grad er Herre over sit Materiale.
Bogen vakte Anstød, naturligvis. Og Dr. J. L. Heiberg (nu
Professor) nedlagde i et selvstændigt Skrift, støttende sig til Breve
fra Stridens ene Part, en meget hidsig Protest mod Fru Heibergs
Fremstilling. Han havdt ikke kendt nogen af Parterne, og hans
Interesse var dels altsaa den, der skrev sig fra det Navn, han
bar, dels og hovedsagelig den rent videnskabelige: Fru Heiberg
havde ikke benyttet hele Materialet, og med det, hun havde
brugt, havde hun omgaaedes uvederhæftigt. Og Protesten var
virkningsløs; thi Materialet var brugt uden Kunst og uden den Viden,
som Følelse og Fantasi giver. Hendes Bog blev ikke rokket;
den er blevet et Monument, fordi hun med kunstnerisk Fantasi
og Hjertegrebethed saa’ dybt i det Forhold, om hvilket hun med
nogen, men ikke fuld Viden skrev.
Carlyle har skrevet en Bog om Cromwell, som næsten kunde
have været Forbilledet for Fru Heibergs, kun at han tilsyneladende
havde meget mindre Materiale at arbejde med. Den er bygget
over Cromwells ikke talrige Breve, betydelige Aktstykker og
tilsyneladende ubetydelige Lapper. Ud af disse skabte han en
Cromwell, som Historien ikke havde kendt før, men som rimeligvis
hans nærmeste, blinde skarptskuende Folk som Milton, havde
kendt; en Cromwell, Historikerne siden heller ikke har villet
kendes ved, men som er indgaaet som Del i alle senere Skildringer
af Cromwell. Kunst og Fantasi, megen, ikke fuldstændig Viden,
Evnen til ved Gætning at udfylde denne Viden og saa den
billedskabende Magt skabte en Cromwell, der ikke var den historiske
Fører og Hersker, og dog var og bliver sand og fuldgyldig. Blot,
at det staar andre frit for at vise os andre lige saa fuldgyldige,
lige saa mangelfulde Billeder af den samme Mand.
Carlyle havde, som bekendt, en sjælden Evne til at irritere
dem, der samlede paa Materiale og ikke kunde bruge det. Derfor
kunde han heller ikke faa en Ansættelse ved det skotske Uni-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
