Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen: Lidt om, hvordan det gaar til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Lidt om, hvordan det gaar til
et Renaissance-Ornament udvikler sig af hinanden. Og Billederne
kommer — de dejlige, hele, fulde Billeder, der i ét eller to Ord
indeholder Substansen af hele Sider! Hvordan det gaar til —
forklare det, hvo som kan! Da Goethe var ung, skrev han et
dithy-rambisk Stykke derom, med Overskriften yXoaacy; XaXeiv . . . Man
„taler i Tunger", det er Sagen.
Thi andre Dage kan man saa sidde ved ganske det samme
Skrivebord, over et ganske lignende Stykke blankt Papir. Men
Pennen kryber besværligt hen over det, man streger og retter i de
faa møjsommelig frempinte Linier, og ser man ned over Papirets
store, tomme Flade, er det med samme Følelse, hvormed en
Nord-polsfarer sidst paa Sommeren betragter den Ismark af højt
op-taarnede Torosser, som for det Aar hindrer al videre Fremtrængen.
Der er intet andet for — man maa gaa i Vinterkvarter, vente
paa Sol, blid Vind og aabent Vande.
Helt uafhængigt af Viljen kan Talentet dog alligevel ikke siges
at være. „Giebt Ihr euch einmal für Poeten, dann kommandirt
die Poesie", siger Teaterdirektøren i første Forspil til „Faust".
Det er muligt at tvinge Musen — paa samme Maade, som man
ved kunstige Aandedrætsbevægelser kan bringe det virkelige
Aandedræt tilbage igen hos en halvkvalt eller skindød. Men det er ikke
altid, at Oplivningsforsøgene lykkes. Undertiden er Musen faldet
saa dybt i Slummer, at intet formaar at vække hende — „før hun
selv vil". Og da er det bedste, man kan gøre, at afstaa fra alle
videre Bestræbelser og lade Damen sove ud i Fred. Naar hun siden
vaagner, vil hun være des friskere, og Sangen vil strømme let og
fri fra hendes Læber.
III
Der gives en hel lille Række af mine Bøger, om hvilke jeg véd,
at de paa et af Staden Københavns offentlige Biblioteker er
rubricerede som „Rejsebeskrivelser". Det er først og fremmest
„Rejsebogen", saa „Beuron", de to Dele af „Bogen om Rom" og nu
sidst „Pilgrimsbogen".
Der gives jo ogsaa i andre Litteraturer poetiske
Rejsebeskrivelser, f. Eks. Edmondo de Amicis forskellige Bøger om Spanien,
Holland, Konstantinopel. Hvad mig angaar, maa jeg dog sige, at
mit Hovedmotiv til at skrive en af de ovennævnte Bøger aldrig
har været det rent faktiske: at jeg havde gjort en Rejse og derfor,
som Hr. Urian, nu kunde .was erzåhlen". Et Bevis herpaa er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
