- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
220

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen: Lidt om, hvordan det gaar til

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

220

Lidt om, hvordan det gaar til

noget i Huysmans’ Roman En route. Dette skete paa en
Spadseretur. Hjemkommen fra Turen, tog jeg straks En route frem,
men i Steden for at lede efter det, jeg havde Brug for, henfaldt
jeg til at læse andensteds i den. Huysmans skildrer, som
bekendt, i denne Bog sit Ophold i et lille Trappistkloster, Notre
Dame de l’Atre, og denne Skildring, der, første Gang jeg læste
den (i 1895), havde greben mig stærkt, virkede endnu paa mig
med stor Stemningsmagt. Hele hin ejendommelige Klosterluft, jeg
dengang havde aandet i Huysmans’ Bog, var paa ny om mig og
betog mig atter — og jeg mindedes da pludseligt et Besøg, som
jeg, væsentlig dreven af Erindringen om En route, under min
Rejse i Belgien havde aflagt i et stort Trappistkloster (Westmalle)
ikke langt fra Bryssel. Jeg havde set hint Kloster saa at sige
gennem Klosterskildringen hos Huysmans, og Stemningen fra
Virkeligheden i Westmalle forenede sig nu med Stemningen fra
Romanens Notre Dame de l’Atre, begge let fortonede og svagt
sammensmeltede i det svundnes forskønnende og forædlende Dis. Jeg
mærkede da pludselig, at her var et Punkt, som levede for mig
— at der ud fra hint Ophold hos Trappisterne vilde kunne
vækkes en Interesse i mig, stor nok til at drive mig gennem den hele
Bog og bevæge mig til Skildringen af den hele Rejse. Som ved
en Bølgebevægelse i Ringe breder en saadan Interesse sig nemlig
ud over hele det med det væsentlige Afsnit sammenhængende
Stof; Biinteresser vaagner; Ting, man før har tænkt paa og ønsket
at faa sagt, dukker frem i Arbejdets Løb og finder passende deres
Plads; gammel Læsning kommer En til gode — kort sagt hele
Ens aandelige Person med alt, den rummer, drages med ind i den
stadig voksende Interessesfære, saa at der om et sligt Arbejde kan
siges det samme som om Stormen: den vokser, idet den vandrer,
vires eundo acqvirit.

Om den vakte Interesse nu vil vise sig stærk nok, er
naturligvis en anden Ting. Jeg fortæller jo heller ikke denne lille
Hændelse som Reklame for en ny Bog, jeg agter at udgive, men som
Eksempel paa, hvordan man kan faa Lyst til at skrive en Bog.

Ud over en saadan ledende Interesse kan jeg imidlertid ikke
gøre mig til af at have nogen fast Plan for mine Bøger. Jeg
begynder med en almindelig Idé om Maaden, hvorpaa jeg vil sige
det, der ligger mig paa Hjerte, men det er ofte hændet mig, at
denne Idé under Arbejdets Gang overraskede mig ved den
Frugtbarhed, den viste sig i Besiddelse af. Selve det at skrive gør mig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free