Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. II. Politiske Læreaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Bidrag til Monrads Biografi
afskaf Stænderne, eller giv en Konstitution og almindelig Trykkefrihed!
Hidtil har Begeringen nærmest hældet til det første Alternativ, og til
Gengæld kun vundet Afhængighed og Mistro, hvad om man prøvede det
andet! En fri Forfatning i Danmark er ogsaa den nødvendige Betingelse
for en saadan Sammenslutning mellem de skandinaviske Lande, at
Norden kunde staa kæk, ene, stolende kun paa sig selv, og hvis det vendte
sig mod Vesten, da var det kun for at række Haanden til Bundsforvante,
og ikke for at knæle ned for Beskyttere. — Endelig er en Konstitution
det eneste Middel til at bevare Monarkiets Enhed. „Saaledes som det
er, kan det ikke blive. Et af to! Enten ophæv Provinsialstænderne og indfør
ei kraftigt monarkisk Regimente, der ved sin Almagt kan udslette alle
Forskelligheder, eller giv en Konstitution! Men er Valget tvivlsomt? —
Skab ikke et Provins-, men et Folkeliv! Lad vor Stændersal omslutte
Holstens, Slesvigs, Jyllands og Østifternes folkekaarne Mænd! Inden stakket
Tid vil de lære at forstaa ikke alene hverandres Ord, men ogsaa
hverandres Sind. Mægtig er Provinsforskelligheden, mægtig er
Folkeejendommelighed, men mægtigere end alt er Friheden. Den vil forvandle de
splittede Provinser til ét Rige, dé spredte Menneskehobe til ét Folk og
dette Riges og dette Folks unge, friske Liv vil være retfærdigt nok til at
godtgøre tabte Rettigheder, men ogsaa stærkt nok til at knuse stivsindet
Uforstand."
Dette energiske Indlæg for vor Forfatning bragte Regeringen
til at sætte Monrad under Tiltale. Man talte om Kristiansø, men
Hof- og Stadsretten lod sig nøje med at dømme ham d. 5. Septbr.
1840 for „uforsvarlig Tilsidesættelse af pligtskyldig Opmærksomhed"
til en Mulkt af 200 Rbdr. og 1 Aars Censur1. Men allerede fra
iste April havde han afløst G. N. David i Redaktionen af
Fædrelandet, og dette Person-Ombytte var tillige en Systemforandring.
Samme Dag skrev M. i Fædrel.: „Nationen er skredet mægtigt
frem i konstitutionel Udvikling — den, der for 4 Aar siden var et
tro Udtryk af Folkebevidstheden, der var, om jeg tør sige,
Nationallivets Centrum, vil maaske nu ikke være langt fra Periferien."
— Det var ganske rigtigt. David og Algreen-Ussing, Førerne for
Frederik d. 6tes Opposition var ikke længer i Spidsen for Kristian
d. 8des, fra nu af var det Monrad og Lehmann, der udgjorde det
1 Under Proceduren rejste M. Spørgsmaal om, hvor vidt Rettens
Justitiarius havde Ret til at bestemme, hvilke 5 af Rettens Medlemmer der skulde
dømme i Sagen, idet han ved sit Kendskab til de enkelte Medlemmers politiske
Sympatier kan udøve Indflydelse paa Dommen. Han paastod derfor, at enten
skulde den samlede Ret dømme eller at i alt Fald Retten selv skulde vælge de 5
Medlemmer. Den ansvarlige Redaktør for Fædrelandet optog denne Protest i
en mod Bladet anlagt Sag (Fædrel. 1840 Nr. 147), men den forkastedes af
Retten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
