- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
251

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Betragtningens Time

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

251 Betragtningens Time



værende har Uret. Og dog, det syntes ikke saaledes her. Det
syntes netop, som om de fraværende fik Ret og de nærværende Uret.

Mon del var en Tilfældighed, at der mellem de Mænd, der
antog sig denne farlige Sag fra dens Begyndelse, naar undtages
Jaurés, ikke var en eneste, der var Medlem af det
Deputeretkammer, der altsaa var det franske Demokratis udtrykte Billede, og at
Jaurés, Kammerets eneste retfærdige, blev styrtet straks ved det
første Valg derefter? Eller var det enTilfældighed, at Sagen, hver
Gang den kom for Juryen, haabløst gik til Bunds, og at der først,
da den kom for Kassationsrettens akademiske Forum, skete
Retfærdigheden Fyldest? Nej, paa Kammerets Talerstol, paa de
Valgtribuner, hvor Kandidaterne til dette Kammers Seeder bejlede til
Demokratiets Stemmer, i den Presses Spalter, der fabrikerede den
offentlige Mening, dér vilde Picquart, Zola og den lange Række
at Navne, der gik fra Mund til Mund over hele Verden, været
blevet haabløst overdøvede af „det højeste Brøl", og først da de
stod i Ly af Vidneskrankens Ukrænkelighed, kunde deres Røst
trænge igennem.

Det kan være nyttigt at mindes nogle af Demokratiets Bedrifter
i denne Sag.

Først Deputeretkammeret! Da Sagen kom op i Vinteren 1897
—98, lød det gennem Deputeretkammeret: Tys I Der er ingen
Dreyfus-Sag! L’affaire est close! De Herrer Deputerede skulde
nemlig paa Valg i Foraaret, og deres Genvalg var for dem og efter
deres Opfattelse ogsaa for Frankrig en Sag af ganske anden
Vigtighed end et elendigt Spørgsmaal om Retfærdighed. Da Strømmen
gik imod Sagen, gik de med Strømmen og raabte Forrædere
efter dem, der forlangte Retfærdighed. Eller de, som ikke tudede
med Ulvene, de tav. De deklamerede mod den klerikale Fare og
mod det militære Diktatur og gav samtidig ved deres Tavshed
disse Magter frit Spil. Og da Méline, Ministerpræsidenten, fra
Kammerets Talerstol øvede Pression paa Justitsen med sin
Erklæring om, at han havde Tillid til de 12 franske Borgere, i hvis
Hænder han betroede Armeens Forsvar, jublede de som gale
Mennesker.

Da Affæren saa var blevet appelleret til Vælgerfolkets Dom,
og Dommen var gaaet den overvældende stærkt imod, fulgte den
næste Bedrift. Det var Deputeretkammerets enstemmige
Beslutning om, at Cavaignacs frække Tale, en ren Parade over falske
Dokumenter, skulde hædres med offentligt Opslag. Den hele Verden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free