Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. G. Rosenørn: Fra Gammel-Japan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
Knrtisanedronningernes Marsch
begiver sig til denne efter europæiske Begreber saa mistænkelige
Fest; alle Aldre og alle Professioner er repræsenterede, og den Alder,
som er fyldigst repræsenteret, er den rundkindede, skiftevis
for-bavset-alvorlige og lystigt-leende, japanske Barndom.
Bedstemødre med deres Børnebørn ved Haanden. Mødre
og ældre Søskende med de alleryngste Familielemmer fastbundne
paa Ryggen, trænges fremad gennem Strømmen, som bevæger
sig sindigt uden Larm og uden Skænderier. Efter at være komne
gennem Porten tager de Stade et eller andet Sted i den Mur af
Mennesker, mest Børn og Kvinder, som afgrænser den smalle
Gadestrimmel, Politiet holder aaben. I de toetages Huse bagved er alle
de lange Træskoddedøre slaaede til Side, og paa begge Gadens
Kanter sidder lange Menneskerader som paa et Teaters Balkoner;
mest er det Japanesere i blaa og graa Kimono’er, nogle medførende
Hustruer og Døtre, klædte med diskret, ja yderst frygtsom Smag.
Nogle Steder sidder et Par Rækker europæiske og amerikanske
Turister med Damer: værdige, gamle Lady’er, slanke New-Yorker
Skønheder med Stanglorgnetter skotter diskret til deres mandlige
Rejsefæller og smiler til de indfødte Førere, som medfører Stabler
af Fotografiapparater og Kikkerter. For en Snes Yen pro persona
har Førerne lejet dem Pladser i disse Huse, der til daglig er viede
»Sangen" og »Dansen" og „Søvnen".
Man har ventet en Times Tid, og Japaneserne langs
Husrækkerne har røget mangt et Drag af deres Smaapiber. Da farer
pludselig et Par af de smaa, europæisk klædte Politibetjente hen ad
Gaden, stansende hist og her med et Par høfligt udtalte
Henvendelser til Mængden og et Par varsomme Armbevægelser, der
antyder Hensigtsmæssigheden af en Rykken tilbage. Mængden adlyder
høfligt bukkende og elskværdigt smilende. Alle Halse strækkes, og
alle Ansigter vendes pludselig mod Øst, saa der gaar som et hvidt
Lyn gennem Menneskerækkerne.
Under Portalen, som danner Gadens Begyndelse, ses en uhyre,
lys Oliepapirsparasol og under den en Glød af Pragtfarver, der
virker som en Fanfare, skønt ingen Fløjte klager, ingen Tromme
ruller. Der gaar ti, tyve, tredive Sekunder; man venter, at
Parasollen skal komme nærmere og Farverne blive tydeligere; men
Parasollen og Farverne synes at staa stille, stadig lige fjerne og
uforstaaelige. Endelig begynder man at opfatte, at der er
Bevægelse i Farvemasserne, at Farvebundtet foran Parasollen strækker
sig ud og bliver til en Procession, der nærmer sig; det er noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
