Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: Skønlitterær Kunstundervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
Skønlitterær Kunstundervisning 330
det: „Aldrig har han skildret Følelsen af Afstanden mellem
jordisk og himmelsk saa alvorlig, saa gribende" (p. 312), og om
Apostlene i Domkirken: „Der er næppe nogen Sinde skildret en
mere voldsomt hvirvlende Sjælsbevægelse, et stærkere Sving i
Følelsen — de udbrede Armene med sønderrivende Længsel–
og med Angest for Adskillelsen — — alt dette er storstilet og
betydeligt — — paa sin Vis noget uforligneligt i Renæssancens
Kunst" (p. 314 f.), og i Madonna samme Sted finder han et
betagende Udtryk for „den rene lyriske Følelse". Hermed er Listen
over de forkortede Ansigter hos Gorreggio omtrent udtømt, og jeg
vil blot tilføje, at den, der vil belære andre om Figurkunst, saa
vidt muligt bør undgaa at eksemplificere med et Billedes Hoveder,
da Eleven paa Forhaand vil være tilbøjelig til kun eller næsten
kun at betragte disse, en Vane, der umuliggør enhver dybere
Indtrængen i Billedet. Men, som sagt, Gorreggios Hoveder er næsten
alle fuldt udfoldede eller umærkelig forkortede. Den berygtede
„Frøragout" lader ganske vist langtfra alle Legemets Dele træde
frem, men dette beror kun i de allerfærreste Tilfælde paa
Forkortning, men paa at vedkommende Figur delvis er skjult i Skyerne, og
det, man overhovedet ser, er alt andet end voldsomt forkortet;
man maa nemlig huske, at kun en forholdsvis mild Forkortning
er formaalstjenlig for Gorreggios Kolorit. Da Langes Kritik af
Maleren kun er baseret paa hans formale Egenskaber, men dens
Uretfærdighed beror paa, at han ikke har kunnet se, at det
centrale i denne Kunst er og bliver Farven, var det umuligt at holde
Farve og Form helt ude fra hinanden, naar det var Opgaven at
antyde, hvor blodig en Uret Lange har gjort, ikke blot mod
Kunstneren, men mod alle dem, han har paataget sig at indføre i
hans Kunst. Og det gør næsten ondt værre, naar han efter
Gennemførelsen af denne formale Karakteristik af en Farvekunstner
til sidst skriver: „Men vi skylde blot med et Ord (!!) at minde
om (!!), hvor ubetinget beundringsværdig han er i hvert eneste
af sine Værker i den maleriske Gennemførelse af det, der nu
engang var hans Program" (p: 328). Thi Correggios Program
og hans maleriske Gennemførelse deraf er ikke to forskellige Ting,
men hans Program var netop den maleriske Gennemførelse. At
Lange, efter at have gjort det utrolige Kunststykke at
borteliminere Farve og Lys fra Gorreggios Figurkunst, dog Gang paa Gang
finder Anledning til de højeste Lovprisninger, turde være den højeste
Anerkendelse, der nogen Sinde er ydet Kunstnerens formale Evner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
