Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: Skønlitterær Kunstundervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skønlitterær Kunstundervisning
335
staar allerede noget inde i Billedet, medens den venstre staar et
betydeligt Stykke længere inde, støttet paa et højt Trin og drejet
stærkt ind i Billedet; paa det venstre Laar (hvis horisontale Linier
helt maskeres af den nedfaldende Kappe) hviler venstre Albue
og med den Legemets Vægt, hvorved dette faar den milde
Hældning ind i Billedet, der betinger en rigere Nuancering i Belysningen;
den pegende Arm er noget hævet, saa at Skulderen faar den
Svulmen, der i Correggios modnere Aar var en af de Opgaver,
hans koloristiske Temperament med særlig Forkærlighed syslede
med; Underarmen er strakt saa langt ind i Billedet, at den
kommer i et endnu dybere Plan end venstre Fod; Hovedet er bøjet
noget tilbage, saa at det ikke forlænger Figurens Hovedakse, og
Ansigtet er drejet en Del mere om mod Beskueren end det øvrige
Legeme; Panden er stærkt hvælvet, og det lyst askeblonde Haar
skudt saa langt tilbage som muligt for at indvinde saa meget
mere af den kostbare Pandehud; det samme har uden Tvivl —
bevidst eller ubevidst — medvirket til,*at Ansigtet er blevet helt
skægløst; næsten intet af Legemets Pragt skjules af Dragten, der
er helt aaben i højre Side; dens Farve er skært og blændende
lysegraa; Døberens Haarskjorte har forvandlet sig til det gulligt
hvide Skindfor i denne Dragt, og overalt, hvor det graa kommer i
Berøring med Huden, uskadeliggøres den farlige Kontakt af
Forværkets ganske smalle Bræmme; til højre og venstre indfattes Figuren
som i en Skal af en rosafarvet Kappe, hvis Kontur akkompagnerer
alle Legemets fremherskende Linjer; Baggrunden dannes af tre
rigt bevægede Figurer, mod hvilke selve Figurens rigt bevægede
Omrids tegner sig saa klart og bestemt, at enhver Misforstaaelse
er udelukket; Stillingen stemmer helt med Situationen; Lyskilden
ligger højt og langt til højre, hvad der forøger
Belysningsnuan-cerne i den mangeplanede Figur til op mod det uendelige.
Correggio har malet denne Menneskeskikkelse med en Ærbødighed for
sin Kunst, som ingen Selvhersker kunde ønske dybere, men
Historien og Etikken har ganske vist ligget uden for hans Horisont.
Mellem de to Figurer ligger c. 15 Aar, og dog er den ene ikke
naaet til Højrenæssancen, medens den anden — langt, langt forud
for sin Tid — allerede er fuldstændig barok. Kan man virkelig
ikke forlange anden Belæring om dem end, at Respekten for det,
Kunsten havde at fremstille, efterhaanden smelter for Trangen til
Fortrolighed? Hvorvidt Langes „Følelser" over for Correggio er
berettigede eller ikke, skal jeg vel vogte mig for at sætte under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
