Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: Skønlitterær Kunstundervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skønlitterær Kunstundervisning
337
Indsats, laa Langes ildfulde Temperament ijernt. De eneste helt
positive Oplysninger om Correggios Formgivning indeholdes,
betegnende nok, paa Afhandlingens sidste Sider og afspærres ved en
Tankestreg. Det er en Slags naturhistorisk Beskrivelse af
Correggios Mennesker som Art og i stilistisk Henseende et Mesterværk,
men da Lange øjensynlig betragter sin Undersøgelse af Correggios
Figurkunst som afsluttet forinden og disse Sider som et Slags
Tillæg, siger det sig selv, at vi heller ikke her faar Besked om,
hvor Correggio modtog Menneskeskikkelsen, hvor han slåp den, og
hvad han gjorde med den i Mellemtiden. Det er let fra Langes
andre Skrifter at hente Eksempler paa, hvordan hans
Undersøgelser over det formale i Kunstværkerne ledes paa Vildspor af
hans Følelser for dem, rnen det anførte er vist allerede tilstrækkeligt.
Det farlige i denne Egenskab hos Lange er, at han af sine
Følelser lader sig forlede til at fælde en Dom om Kunstværkernes
Kvalitet uden at give denne Dom nogen Begrundelse i deres
kunstneriske Egenskaber, og at han erstatter den manglende
Begrundelse med sin Munds eller sin Pens mageløse Veltalenhed.
Saaledes er Langes Behandling af Correggio væsentlig en
Bedømmelse. At han ikke begrunder denne i Kunstnerens maleriske eller
formale Egenskaber, er allerede paavist, og det staar da tilbage at
se lidt paa det, han sætter i Stedet for Begrundelsen. Hans
Karakteristik af S. Giovanni paa Mad. di S. Giorgio er allerede
citeret, og jeg vil for yderligere at belyse Langes Metode supplere
den med hans Vurdering af hele dette Billede (p. 308 f.): „Her er
Trængselen stærkest, og Fortroligheden bliver ligefrem banal, som
om det hele var en Selskabelighed i en himmelsk Salon. Man har
ikke synderlig Respekt for hinanden fra nogen af Siderne.
Madonna kurtiseres fra den ene Side af den hellige Peter Martyr, som
en Herskabsfrue af en affekteret Abbé: en saadan Blanding af det
fidele og det hofmandsagtig indsmigrende, som i denne Helgens
Udtryk, var vist nok aldrig før set i den kirkelige Kunst. Medens
Madonna vender sig til venstre, vender Barnet sig til højre, mod Bispen
Geminianus; det har nemlig faaet Øje paa hans Helgen-Attribut,
den store Kirkemodel, morer sig over den, som ethvert Barn
vilde more sig over et saadant prægtigt Stykke Legetøj, og rækker
efter den. Den gamle Biskop drejer Hovedet henrykt, forelsket
om imod ham, og finder ham ligefrem uimodstaaelig: han kunde
spise ham af lutter Kærlighed. Man véd ikke ret, hvor dette
sødladent lækre Udtryk hører hjemme — snarest i en eller anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
