Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Litteraturens Gæster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
Litteraturens Gæster
dende. Hvorfor skulde vi ikke træde ind og færdes i den Verden, han
har skabt? Den ejer den Fordel at være os fremmed og den
Fuldkommenhed at byde os menneskelige Kaar. — Som Kunstværk staar „Huset
Buddenbrook* ganske overordentlig højt inden for den europæiske
Romanlitteratur. Det vilde alene være Umagen værd at paavise, med
hvilket Mesterskab den er komponeret, hvorledes Begyndelse og Slutning
bøjer sig sammen, hvorledes de enkelte Led betinger hverandre
indbyrdes. Den fortæller om en Købmandsslægts Skæbne. Det første Afsnit
skildrer den Fest, hvormed Indflytningen i et nyt og stateligt Hjem fejres.
Man gør Bekendtskab med Slægtens ældste levende Generation, Johan
Buddenbrook den ældre, med Firmaets Indehaver, Konsul Johan
Buddenbrook og dennes Børn, Tony, Tom og Christian. Man lærer straks den
ældre Buddenbrook at kende som en tør, praktisk, frittalende og nøgternt
tænkende Rationalist, hans Søn som den følelsesfulde og sværmeriske
Natur, hvis oprigtige Kristendom og store Samvittighedsfuldhed dog endnu
ingenlunde træder i Vejen for Handledygtigheden, men indskrænkes til at
regulere den. Den ældre og den yngre Buddenbrook forholder sig næsten
logisk til hinanden. Naar den ene havde sagt Klarhed og Fornuft, maatte
den anden sige: men ogsaa Følelse og Tro. Og begge bliver dygtige og
stærke paa deres Grundlag, thi ubevidst ligner de i Grunden hinanden,
skønt de bevidst lægger Eftertrykket paa forskelligt Sted. I de tre Børn
aner vi derimod Opløsningen, Striden mellem de uligevægtige
Bestanddele. Konflikten kan føres tilbage til en rent logisk Strid. Det er
Vendepunktet i Slægtens Skæbne, da Konsulen nøder sin Datter Tony til
at indgaa det ulykkelige Fornuftægteskab med Hr.Grünlich fra Hamburg.
Det er i Overensstemmelse med Traditionen — saaledes har hans Far,
saaledes har han selv stiftet Familie — men det er i Uoverensstemmelse
med hans eget mere udviklede Følelsesliv. Han handler paa Trods af de
Erfaringer, han selv er den første i Familien, der har gjort. Det er den
oprindelige Evne til at overskue sig selv, der gaar tabt, efterhaanden
som Følelseslivet bliver rigere og derved gør Personlighedens Indhold
mere forskelligartet.
I Thomas Buddenbrook fortsættes Slægten tilsyneladende med større
Glans end nogen Sinde. Han udvider Forretningen, bygger Familien et
nyt Hus, han opnaar ydre Anseelse, bliver Senator, han er fint og
alsidig dannet og er lykkelig gift med en smuk og ejendommelig Kvinde.
Ikke desto mindre er Forfaldet allerede begyndt. Hans større
Følsomhed er en Svaghed og en Splittelse. Den gør ham mindre beslutsom og
hidser ham i et ustandseligt Begær efter hundrede forskellige Formaal.
Han slides hurtigere op end sine Forfædre, og han behersker ikke længer
sin Skæbne med et roligt Blik som de. Fra hver sin Side kaster hans
Søskende Lys ind over Miseren. Broderen Christian lider af sygelig
Modtagelighed for Indtryk, af en overspændt Indbildningskraft og af
allehaande hysteriske Sygdomsfornemmelser. I ham har Slægten naaet den
udprægede Degeneration. Søsteren Tony naar aldrig ud over Barnestadiet.
Hendes Vitalitet er heftig, man kunde sige sund — som hos et Barn, hvis
det ikke drejede sig om en voksen Kvinde. Som et Barn er hun
modtagelig og glemsom. Hun er ude af Stand til at styre sit Liv efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
