Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Torp: Straffelovens Revision
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357 Straffelovens Revision
Dette viser sig for det første ved Straffelovens Regler om
Børns og unge Menneskers Strafbarhed. Ifølge § 36
straffes Børn mellem 10 og 15 Aar i stort Omfang, nemlig naar
det maa antages, at de har indset Handlingens Strafbarhed, hvilket
f. Eks. skal antages ved Tyveri, som er langt den vigtigste
Børneforbrydelse. I København kan dette vel afbødes og afbødes i de
senere Aar faktisk i meget stort Omgang gennem andre Regler i
Lovgivningen, men uden for København straffes Børn den Dag i
Dag i stor Udstrækning. Ifølge § 37 skal Forbrydelser begaaede
af unge Mennesker mellem 15 og 18 Aar altid straffes, om end
med en nedsat Straf. — Men i Nutiden er snart sagt alle enige
om, at Børn under 14 å 15 Aar aldrig bør straffes, fordi det, der
overfor dem trænges til, er Opdragelse, medens Straf kun gør Skade,
og at det samme i alt Fald i stort Omfang gælder om unge
Mennesker mellem 15 og 18 Aar. Jeg ser herved endda ganske bort
fra, at de Straffe, som fortrinsvis bringes til Anvendelse paa disse
unge, simpelt Fængsel, Ris og Rotting, er de slettest mulige. Den
i 1893 nedsatte Kommission angaaende Tilsyn med Børneopdragelsen
har da ogsaa i sin i 1895 afgivne Betænkning enstemmigt foreslaaet at
forhøje den kriminelle Lavalder til 15 Aar og over for Børn samt i stort
Omfang over for unge Mennesker at erstatte Straffen med en Række
nærmere angivne Opdragelses- og Forbedringsforanstaltninger. Ti
dette Kommissionens Forslag har dansk Kriminalistforening paa sit
første Aarsmøde saa at sige enstemmigt sluttet sig. Men lige meget har
det hjulpet. Skønt disse Tanker ogsaa i Rigsdagen har fundet
varme Talsmænd, bestaar Straffelovens §§ 36 og 37 fremdeles.
Den samme Tendens til i altfor stort Omfang at straffe viser
sig i Straffelovens Stilling over for de degenererede og mer
eller mindre imbecile. For saa vidt disse ikke er egentlige
aandssvage (Idioter) gives Reglerne om dem i Straffelovens § 39,
hvorefter de altid bliver at straffe, men med en ringere Straf end
den normale. Hvad man end i øvrigt vil mene om den rette
Behandling af disse Personer, bør det dog næppe betvivles, at netop
denne Ordning er den alleruheldigste. For saa vidt Straf
overhovedet med Nytte kan anvendes over for dem — hvilket i det
højeste turde gælde som Undtagelse — er i alt Fald Anvendelsen
af en væsentlig nedsat Straf ganske irrationel; thi al Erfaring viser,
at netop deres mangelfulde aandelige Udvikling gør dem mindre
modtagelige for Paavirkning gennem Straf end normale Personer.
Og i alt Fald over for dem, der efter et eller et Par Forsøg viser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
