Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Torp: Straffelovens Revision
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
Straffelovens Revision
Af alle Manglerne ved vort Straffesystem er den, der praktisk
set vejer tungest, dog sikkert den overordentlig udstrakte Brug,
som vor Straffelov gør af de korte Frihedsstraffe, Fængselsstraffene
i dette Ords strenge Betydning, modsat Strafarbejdsstraffen.
Egentlig Fængselsstraf — bortset fra Brødafsoning o. 1. — udstaas her i
Landet aarlig af mellem 4500 og 5000 Personer, hovedsagelig de
begyndende Forbrydere, for en stor Del unge Mennesker. Den
Straf, de udstaar, varer gennemsnitlig 6 ä 8 Dage, der tilbringes i
fuldstændig Lediggang, idet Straffen alene bestaar i
Frihedsberøvelsen med eller uden Indskrænkning i Kosten. Naar det betænkes,
at Størsteparten af disse Mennesker netop er Folk, som ved Driveri
og Drik er kommen paa Afveje, for hvem Arbejde staar som det
største Onde, medens Fængslets Kost og Komfort ofte langt
overgaar, hvad de er vant til, og i værste Fald ikke betyder noget
væsentligt Savn, vil det forstaas, at denne Behandling er den rene
Parodi paa en Straf, og at dens eneste Virkning er at tilintetgøre
de sidste Muligheder for deres Grenoprejsning. Gennem disse
Smaa-straffe undergraves kun altfor let den Modvægt mod Fristelserne,
som Bevidstheden om at have og Ønsket om at bevare et uplettet
Navn yder. Den, der en Gang har været i Fængsel, er saa at
sige mærket. Da Straffen dernæst er ganske uskikket til at virke
afskrækkende, men tværtimod meget let vil tilintetgøre den mere
eller mindre udprægede Rædsel for Fængslet, som i alt Fald de
fleste føler, saa længe det endnu staar for dem med hele det
ukendtes Uhygge; og da den ikke paa nogen Maade kan udvikle
deres Arbejdslyst eller deres Arbejdsevne eller i nogen Henseende
have en opdragende Virkning, vil de i Reglen eller dog saare ofte
snart forse sig paa ny. For hver Gang dette gentager sig, forhøjes
Straffen lidt, og de bliver saaledes ved Samfundets egen
Foranstaltning og saa at sige for dets Regning ganske jævnt trænede til at
finde sig i Frihedsberøvelsen og samtidig mere og mere moralsk
sløvede. Naar de da endelig engang — altfor sent — faar en
længere Frihedsstraf, der er anlagt paa en virkelig Paavirkning af
Karakteren, altsaa naar de er kommet saa langt, at de dømmes
til Strafarbejde, vil ogsaa denne i Reglen forfejle sin Virkning, fordi
deres Modtagelighed for en opdragende Strafs Paavirkning er
tilintetgjort eller dog stærkt svækket gennem de mange smaa
Forstraffe og det Liv, de i Mellemtiderne mellem disse har ført.
Derfor er i Nutiden snart sagt alle enige om i størst muligt
Omfang at fordre de korte Fængselsstraffe afskaffede og erstattede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
