Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik Poulsen: Flyvende Figurer i græsk Plastik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
Flyvende Figurer i græsk Plastik
Aarhundrede især paa Øerne Lesbos og Delos, og sidstnævnte
Sted har da ogsaa franske Arkæologer i 1879 fundet en
Nike-figur i Marmor af arkaisk Stil, hvis Type godt kunde passe paa
Arkermos’Tid. Man ansaa’ Sagen for afgjort, da man ikke langt
derfra havde fundet en Basis med tre Heksametre i Indskrift, i
hvilken Arkermos’ Navn er nævnet. Men fornyede, grundigere
Forsøg har godtgjort, at Statue og Basis slet ikke passer sammen.
Ved de nye Fund i Delfi er en Nike af ganske samme Type
kommen for Dagen, og det kan paavises, at den har været
anbragt som Akroterion (Gavlpryd) paa et Tempel. Der er en stor
Sandsynlighed for, at ogsaa den deliske har været anvendt
saaledes, tilmed da det stemmer ganske med Vasebilleders Fremstilling.
Fastslaaet er det i hvert Fald, at Figuren ikke har noget med
Basen at gøre, af hvis stærkt ødelagte Indskrift det iøvrigt ikke
engang er klart, hvad der egentlig har staaet paa Fodstykket.
Den fundne Nike kunde derfor godt alligevel være et Værk af
Arkermos eller i det mindste gengive den af ham skabte Type.
Det er, som vi skal se, endog ret sandsynligt.
Et er det for Digteren at skildre en Guds Flugt, som naar
Homer i Odysseen sammenligner Hermes’ Flugt med en Maages
hen over Bølgerne. Men det er noget ganske andet for den
bildende Kunstner at give dette Fantasibillede Form. Hvilke
Vanskeligheder den gamle Kunst her har maattet overvinde, kan næppe
fattes af et moderne Menneske, men den lange Række af
Eksperimenter giver et lille Begreb derom. Et flyvende Menneske! Hvor
skal for det første Vingerne sidde? Ægypterne lader i deres vingede
Figurer disse vokse ud fra Armene. Det var en naturhistorisk
rigtig Nydannelse, svarende til den virkelige som Archæopteryx i
forhistoriske Lag repræsenterer, og det er et Vidnesbyrd om
Ægypternes sunde Logik, at de valgte den Løsning. Men denne
Anbringelse af Vingerne er hverken dekorativt eller kunstnerisk
virkningsfuld. Derfor var den dødsdømt trods Overensstemmelsen med
Naturen. Thi i Kunsten gælder der andre Love for en Forms
Levedygtighed. I de assyriske Genier møder vi den Form, der
siden blev den almindeligt benyttede, Vingerne hæftede paa Ryggen.
Jeg kunde tænke mig, at Sfinksfigurerne havde jævnet Vejen og
bragt Kunstnerne paa den Tanke. Grækerne optog Rygvingerne.
Den segldannede Form, som Vingerne paa de ældste Figurer i
græsk Maleri og Skulptur har, stammer ogsaa fra Orienten og
skyldes alene dekorative Hensyn. Men Grækerne tilføjede en Ny-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
