Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. III. Monrad i Vester-Ulslev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bidrag til Monrads Biografi
375
karesserer Øret som en behagelig Musik, men ofte glider forbi uden
at efterlade noget blivende Indtryk, — saaledes havde Thiers en
skrattende Stemme og Bismarck stammede og søgte møjsommeligt
efter Ordene. Monrads sobre Tale, der var fri for oratoriske
Slagord og overhovedet slet ikke lagde an paa Veltalenhed, søgte ikke
at virke paa Følelsen men at overbevise Forstanden, og med den
for ham allerede dengang ejendommelige Gentagelse ligesom
bankede han sine Tanker ind i Tilhørernes Hoveder. Hans Tale øvede
ikke den elektriserende Virkning som Lehmanns ofte havde, og
han henrev ikke Tilhørerne, men til Gengæld var han saa heller
ikke udsat for selv at blive henrevet og ligesom beruset af sine
Ord, saa at han kunde komme til at sige Ting, han senere maatte
fortryde, naar de brugtes eller misbrugtes imod ham.
Senere udviklede hans rige Evner baade som politisk og som
gejstlig Taler sig i hele deres Fylde, men hvor fint og smagfuldt
han ogsaa dengang formaaede at forynge et gammelt forslidt
Tema og give det Aktualitet, viser den lille Tale, han i Ridehuset
holdt for Kvinden. — Man bliver lidt overrasket over at se, at
det ikke var blevet ham forbeholdt at udbringe en vigtigere Skaal
end den fortærskede, i hvilken det samme har været gentaget de
hundrede Gange, og som syntes intet som helst at have at gøre
ved denne Lejlighed. Maaske har han selv valgt denne Skaal
fremfor en anden mere politisk, idet han sikkert ikke ganske billigede
den stærkt fremtrædende politiske Karakter, Studentermødet
efterhaanden havde faaet. Men hvorom alting er, saa vidste han at
gøre denne Skaal til noget af det forstandigste, der blev sagt i
Ridehuset, thi han henviste Virkeliggørelsen af de skandinaviske
Forhaabninger til Fremtiden og til kommende Generationer, da
han sagde:
„Giv mig Nøglen til de nordiske Kvinders Hjerter, og den
skandinaviske Idé skal kraftigt skyde i Vejret, en Taler har sagt, at Fremtiden
tilhører de unge, jeg skulde være fristet til at sige, at Fremtiden tilhører
Kvinden, thi det er hende, der dybt i Barnets Sjæl nedlægger den Livets Sæd" osv.
Det var i øvrigt ikke blot for Lejligheden, at Monrad erkendte
Kvinden som den Samfundsmagt, hun er, thi da den senere saa
berømte Finne J. L. Snellman i 1840 besøgte København og i en
Samtale spurgte ham, hvorledes man bedst skulde opdrage et Folk,
svarede Monrad: „opdrag Mødrene". — Halvtredsindstyve Aar efter
Studentermødet i 1845 samledes de dengang endnu levende sven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>