Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. III. Monrad i Vester-Ulslev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
Bidrag til Monrads Biografi 386
Det er det ene, jeg vilde lægge Dem paa Sinde i Anledning af det
Forsæt, De sidst nævnte, i Sommer at ville kaste Dem paa Landbosagen.
Det andet, og det ligger mig maaske endnu mere paa Sinde, er mit
Ønske om, at De maa være fuldt rustet til at behandle det
konstitutionelle Spørgsmaal i alle dets Detailler. De smiler maaske, men det er
mit Alvor. Jeg er nær ved at tro, at vi, hurtigere end vi aner det, kan
komme til at forskyde et Konstitutionstilbud. Fra alle Sider hører jeg,
at der alvorligt tænkes paa konstitutionelle Planer. Naturligvis kan
Vinden snart igen blæse fra en modsat Side. Jeg lægger ikke saa megen Vægt
paa, at Ørsted har Ordre til at skrive noget i den Retning, thi det har
han flere Gange haft, jeg lægger heller ikke overdreven Vægt paa, at
Ørsted personlig udtaler den Overbevisning, at en Konstitution nu er
bleven nødvendig, thi han har dog vist allerede længe været konstitutionel.
Imidlertid er det dog altid mærkeligt, at han vedgaar det lige overfor
Mænd, der er ham fremmede. Men lignende Ytringer hører man fra
mange Sider. Højesteret erkender, at man tør sige, at der paaligger
Regeringen en moralsk Forpligtelse til at give en Forfatning, thi det er da
omtrent Meningen i den Seidelin’ske Sag, 7 Stemmer mod (i. Det
holstenske Ridderskabs Adresse er vanskelig at fordøje, men fremfor alt
mener jeg, at Godsejerne nu er bleven konstitutioneltsindede. Adressen
har haft den forunderlige Virkning at kalde et Slags dansk Ridderskab
til Live. Som et Trøstens og Opmuntringens Ord har en Del store
Godsejere allerede privat, 2"1 i Tallet, gennem Otto Moltke tilstillet Kongen et
Brev, der forsikrer om deres Understøttelse i Statsenheds- og
Nationalitets-Sagen. Knuth er uden Tvivl Auktor men det holdes hemmeligt. —
Hvorledes vi vender og drejer os, alting kommer paa én Gang, Successions-,
Konstitutions-, Landbo-Spørgsmaal. Demokraterne maa være paa deres
Post, ellers falder der et tysk-aristokratisk Forslag ned over vore
Hoveder. Dermed vil jeg ikke paastaa, at der jo gerne kan gaa to Aar hen,
uden at man mærker den mindste Rørelse, ja næste Gang kan maaske
Konjunkturerne stille sig saaledes, at alle Forslagene bliver i Portefeuillen,
men jeg skulde tage meget fejl. dersom ikke lige saa let det modsatte
kunde hænde. Navnlig er jeg meget bange for, at man vil indrømme
Slesvig-Holsten som en Enhed lige saa mange Stemmer som Danmark.
Dette vilde, saa vidt jeg kan se, være en absolut Urimelighed, det højeste,
der kunde være Spørgsmaal om, var det amerikanske System: Lighed i
Overhuset, hvis et saadant skal haves, i numerisk Henseende, men i
andet Kammer rationel Lighed, altsaa forholdsmæssig Ulighed.1’
Monrad var ikke saa sangvinsk og endnu d. 14. Dec. 1847
skrev han til Hage: »jeg har vel ikke store øjeblikkelige
Forventninger, men er dog sikker paa, at inden 50 Aar vil vi have en
Konstitution". Krieger fik imidlertid Ret, idet Kongens Død d. 20.
Jan. 1848 paaskyndede Forholdenes Udvikling. Den Mistillid til
Frederik 7des Regeringsdygtighed, som ogsaa det liberale Parti
nærede, forøgedes ved de ubestemte og lidet lovende Ord i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
