Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathilda Malling: Hervey-Memoirerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hervey-Memoirerne 400
Te, Mælk og Brød) gjorde, at han for sin Del ikke formaaede at
bidrage meget til at opretholde Walpoles vaklende Magtstilling.
Aaret efter den store Ministers Fald, af hvilken han i sine
Memoirer giver et fint nuanceret og slaaende realistisk Billede, døde
Lord Hervey, knap 47 Aar gammel.
Det er denne Lord Hervey og hans illigitime Brodersøn
Horace Walpole — begge i højeste Potens »Hervey’er4 — som vi nu
kan takke for de skarpest tegnede og rigest farvede, de mest
drastiske og de mest intime Virkeligheds-Skildringer af det sociale
og politiske Liv i England i det 18. Aarh. Med aldrig svigtende
psykologisk Skarpsyn og den Interesse for Skyggesiderne,
Nuanceringerne og Bagatellerne, som altid udmærker en ægte Hervey, har
de begge — hver i sit Slægtled, samlet en næsten uoverskuelig
Mængde Fakta, Anekdoter, Sladrehistorier og Bon-mots, som de
senere har forstaaet at gengive med en saa overlegen Finhed og
saa tilspidset Vid, at mange Gange blot et eneste lille Træk, som
de i Forbigaaende nævner i et Brev, er nok til at sætte Farve
paa eller kaste nyt Lys over en betydelig Karakter eller en vigtig
Situation. De har begge skrevet de die in diem — Breve og
Dagbøger — altid fremstillet Sager og Personer, som de levende viste
sig for en vaagen og forstaaende Samtids Øjne.
For min Del har jeg nu aldrig troet, at de Mennesker, som
levede 100 å 200 Aar før os, var saa overordentlig forskellige fra
os, hverken med Hensyn til Opfattelsen, heller ikke engang videre,
hvad Sproget angaar. Dertil vokser Menneskeslægten altfor
langsomt. Det er uden Tvivl rosværdigt, men ret naivt, paa Basis af
gamle Breve og Dokumenter at søge at opkonstruere det 18. Aarh.s
Talesprog — hvor mange kan vel selv nu til Dags skrive, som de
taler? — og jeg tror, at de, der forsøger det, ofte drives til grove
Overdrivelser. Naturligvis er der en Del forældede Udtryk: —
Verber, som har veget Pladsen for andre, Substantiver og
Adjektiver, der som raa og altfor ligefremme er blevet udskilte,
fremmede Ord, som til Dels er blevet erstattede af indenlandske — men
Ordstillingen har vistnok været den samme, og Sproget, talt
hurtig, uaffektert og dagligdags — har sikkert i sin Helhed lydt,
omtrent som vort lyder. Jeg kan ikke tro andet, og naar jeg læser
de bedste franske og engelske Breve fra omkring 1700 til
omkring 1800 og de Samtaler, som der in extenso er blevet bevarede,
styrkes jeg i denne Anskuelse.
Hvad nu særlig Lord Hervey, hans Samtid og nærmeste Efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
