Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Henningsen: Japan og Kina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442 Japan og Kina
med, at Japanerne blev Kinesere, ikke omvendt, og at det gik dem,
som det er gaaet Mantsjurerne efter deres Erobring af Kina for
lidt over 250 Aar siden. De er bleven „kiniserede", opslugte af de
erobrede, er gaaet op i disses Mængde som en Flod, der forsvinder
i Havet. Kineserne synes at være i Besiddelse af en ganske
enestaaende passiv Modstandsevne og ude af Stand til at amalgamere
sig med andre Folkeslag. Overalt, hvor de har slaaet sig ned i
større Antal, danner de en Ståt i Staten med deres egne uskrevne
Love, deres egne Sæder og Skikke, deres egne Institutioner, ja
deres egne, om end hemmelige, eksekutive Myndigheder. I
Amerika, Australien, Bagindien, Java og paa Filippinerne findes mange
store kinesiske Kolonier af denne Art, der aldrig blander sig med
den indfødte Befolkning, aldrig mister deres nationale Præg eller
deres nationale Sær-Egenskaber, selv i andet og tredje Slægtled,
men godtgør den i Østen velkendte Sætning: „En Gang Kineser,
altid Kineser". Og i selve Kina har Europæernes nu snart 70aarige
Nærværelse haft saa liden Betydning og gjort et saa ringe
Indtryk uden for Traktathavnene, hvor de bor, at man en Fjerdingvej
derfra næppe aner, at de eksisterer, og der er moralsk Vished for, at
inden Aaret var omme, vilde ethvert Spor af dem forsvinde fra
Kina, om man tænkte sig den Mulighed, at de udvandrede derfra
paa én Gang. Hertil kommer endelig, som endnu en Antydning
af, hvor ringe denne Afdeling af „den gule Fare" i Virkeligheden
er, at de Forsøg, der er gjort paa at indføre Maskiner og anlægge
Fabrikker i Kina efter europæisk Mønster, hidtil er faldet
utilfredsstillende ud og ikke er egnede til at lokke fremmed Kapital og
Foretagsomhed til Landet. Kineserens medfødte og indgroede
Mistro og Uvilje imod alt nyt, hans sejge, kemisk rene Vedhængen ved
de gamle fra Fædrene nedarvede Arbejdsmetoder, hans Had imod
alle fremmede, være sig Europæere eller Japanere, og hans
enestaaende Sammenslutnings- og Sammenholds-Evne, der har ført
til fordoblede Priser paa Raastoffer og tredobbelt forhøjet
Arbejdsløn, hvor der startes Fabrikker i Landet — alt dette taler
imod, at der er Grund til at befrygte nogen gul Fare fra den
industrielle, lige saa lidt som fra den militære Side i alt Fald i
denne eller næste Slægts Tid.
Hvad vi nulevende derimod sikkert vil faa at se, forudsat at
Kinas Integritet bevares og at Japan ikke ved en uheldig Krig
standses i sin industrielle Udvikling og Fremgang, er, at den japanske
Industri erobrer det kinesiske Marked — det største i Verden —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
