Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: Foraarsudstillingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450
Foraarsudstil lingerne
man i utilgiveligt Letsind har vænnet sig til at betragte denne
Udstilling som et Sted, hvor man gaar hen for at forarges over
sensationelle Billeder, som et Forsøgslaboratorium for grønne
Himmelstormere, og nu, da den lykkelig synes at have overstaaet sine
Børnesygdomme, er Publikum blevet ked af sit Legetøj og betænker
sig ikke paa at kaste det bort uden at overveje dets uberegnelige
Værdi og uden at stille sig klart, at den Liberalitet over for ung’
Kunst, hvorfor den ældre Udstilling i den senere Tid med Rette
prises, udelukkende skyldes den sunde Konkurrence med den fri
Udstilling. Den eneste berettigede Indvending, der kan rejses mod
denne, er, at naar saa begrænset et Antal Kunstnere udstiller
sammen, er der Fare for, at kun Tilfældet fører dem sammen og,
at nogle enkelte Kunstnere maaske lidt uretfærdigt kommer til at
udstille under langt gunstigere Betingelser end Flertallet. Det er
imidlertid ikke de første de bedste Malere, der danner den fri
Udstilling. En Mand, der kender dansk Kunst, har for kort Tid
siden stillet dens Horoskop i følgende Linier: „Den unge
levedygtige Kunst vil spire frem af Zahrtmanns Idealisme, Rings
Liniekomposition og Joakim Skovgaards Arkaisme." Hvis dette er
rigtigt, er det i Publikums Interesse, at netop disse Kunstnere
udstiller sammen og paa et Sted, hvor de ikke drukner i Mængden.
Medens disse Kunstnere betegner tre stærkt divergerende
Yderretninger i dansk Kunst og derigennem sikrer den fri Udstilling mod
at blive en Familieudstilling, er det som bekendt let at paavise de
stærke Baand, der paa den ene Side forbinder dens Kunstnere
indbyrdes og paa den anden Side vedligeholder den levende
Tradition fra Fortidens bedste Kunstnere. Og ser man paa de
Kunstnere, der staar mere isolerede, er det, foruden de tre allerede
nævnte, Mænd som Krøyer, Frølich, Julius Paulsen, Philipsen („vor
eneste Impressionist") og Vilhelm Hammershøj. Det turde være
overflødigt yderligere at fremhæve, at den fri Udstilling byder en
ualmindelig alsidig og repræsentativ Samling af danske Malere.
Det er som sagt heller ikke paa dette Punkt, at den angribes.
Den fri Udstilling har atter i Aar dokumenteret sin
Eksistensberettigelse, og dens Angribere anerkender, at dens Billeder ligefrem
„knager af Dygtighed". Efter at Familien Slott-Møller er vendt
tilbage til Charlottenborg, repræsenteres den Kunst, der søger at
virke ved „litterære" Hjælpemidler, af Erik Struckmann og Johannes
Kragh. Hvis de var borte, vilde den fri Udstilling være fri i dette
Ords bedste Forstand, fri for alle Virkemidler, der ikke er Kunstens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
