- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
490

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. B. Drachmann: Overleveringen om Jesus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

490

Overleveringen om Jesus 490

Danielbogen er affattet under Antiochus’s Forfølgelse, — dette og
meget andet er Resultater, som Lægmænd let kan tilegne sig og
til Dels med ringe Hjælpemidler udnytte for deres Forstaaelse af
det gamle Testamente. Men saadanne haandgribelige Resultater
foreligger ikke for det nye Testamentes Vedkommende; og de
Resultater, der foreligger, lader sig ikke ved simple Midler gøre
frugtbringende for den læge Bibellæser.

Det er for de tre første Evangeliers Vedkommende et af de sikreste
og almindeligst antagne Resultater af den nyere Forskning, at de
beror paa en dobbelt Overlevering: en „Biografi" af Jesus, der i alt
væsentligt er bevaret i Markusevangeliet, og en Samling Jesuord,
der hos Matthæus og Lukas er arbejdet sammen med den
biografiske Kilde. (Johannesevangeliet forkastes af den liberale Teologi
næsten fuldstændig som historisk Kilde, og selv konservative
Forskere gaar for Talestoffets Vedkommende vidt i Indrømmelser i
samme Retning.) Det vilde ikke være umuligt i de tre „synoptiske"
Evangelier i de grove Træk at antyde Kildesondringen paa
lignende Maade som det er gjort i Mosebøgerne (f. Eks. i Kautzsch’s
Oversættelse), ved at tilføje Bogstaver i Randen ud for de enkelte
Stykker eller lign. Men det vilde være til liden Nytte for den
Læser, der søger Vejledning til at læse Evangelierne historisk.
Ulykken er, at begge Kilder, om end paa forskellig Maade, er lige
upaalideUge, naar det gælder om at faa at vide, hvad Jesus
virkelig har gjort og sagt. „Biografien" fortjener næppe dette Navn og
er vel heller ikke ment som en saadan; det er en Samling
Fortællinger uden sikker kronologisk Orden, hvis Hensigt fremfor alt
er at give en Skildring af Jesu undergørende Evne for derigennem
at overbevise om hans guddommelige Autoritet. Den hele
Beretning er gennemvævet med sagnagtige Træk og behersket af
Tendens; gennem den tykke Overmaling er det vanskeligt blot at
skimte Omridsene af en virkelig Personlighed, og umuligt at vinde
et Billede af en sammenhængende psykologisk Udvikling ud fra
naturlige Forudsætninger. Og med Samlingen af Jesuord er vi.
skønt de i det hele synes at have gjort mere Modstand mod
ligefrem Omformning end det biografiske Stof, næsten endnu værre
fame. Selv om der virkelig laa et ægte Jesuord til Grund for
ethvert Udsagn, der tillægges ham (hvad der sikkert er langt fra at
være Tilfældet), saa vilde man dog hvert Øjeblik gaa vild, hvis man
vilde tage disse Udsagn efter deres nærmest liggende Mening, ja
efter den Mening, som Sammenhængen ligefrem paatvinger En og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0494.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free