- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
498

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

498

Teatrene

Othellos Mandssind koge i sine Indvolde, og som dyrker den Kvindelighed,
der er, som Desdemona, „gavmild som Naturen", læse Othello. Det var
lige saa trist at se disse Skikkelser, der synes os ligesom Naturens
førstefødte, paa det kgl. Teater som at se de store prægtige Vilddyr i
Fangenskab i en zoologisk Have. Digteren Kaalund, der havde meget Hjerte
for al Slags forkommen Majestæt, elskede at skrive Digte om .Løven i
Slippen" o. lign. Hvis det var tilladt at skrive Vers i en kritisk
Artikel, kunde jeg maaske nok røre mine Læseres Hjerter med et lignende
om .Moren paa Kongens Nytorv* — uden dog at være ganske sikker paa,
hvor jeg egentlig skulde hen med min Klage: til Hr. Zangenberg, der
gjorde hvad han kunde, eller til det Publikum, der fnisede ad ham.
Fru Thomsen gav bogstavelig blank op; hvis denne Desdemona var
gavmild som Naturen, saa er det gaaet meget tilbage med vor Moders
Husholdning siden Evas Dage.

Naa, Shakespeare naaede da i alt Fald at falde igennem. Det Held
havde ikke engang de to moderne Ægteskabsdramer, som Aaret har
bragt, Edvard Brandes’ Vera og Sven Langes Kvindelykke. De er slet
ikke blevet opførte — paa Grund af de lokale Forhold formodentlig. Thi
paa Folketeatret, som de vel var bestemt for, har Fru Betty Nansen hele
Aaret lige siden „Livets Dal" (der i denne Sammenhæng fik en hel
symbolsk Betydning), sikkert meget mod sin Vilje spillet bestandig den samme
Tragikomedie med Titel „En Kone, der søger sig en Mand", hvoraf der
begribeligvis ikke kan komme noget retskaffent Ægteskabsdrama.

Af de to Skuespil, som man saaledes ikke har faaet at se, er
Langes sikkert nok det fineste, men Brandes’ er det tydeligste. Det har
altid været et af Edvard Brandes’ Fortrin at være tydelig.

Langes „Kvindelykke" er netop ikke tydelig, men diset som en
Sommeraften. Det er ligesom den Sommeraften, paa hvilken det spiller: først
tror man at se ganske klart i Eftermiddagens skraa Belysning, saa
fortoner Tingenes Omrids som en Drøm i Skumringen, og efter dette gør
det ordentlig ondt at se Virkeligheden under Øjne igen, som det skærer En
i Øjnene, naar man fra Halvmørket ude i Haven kommer ind i den
oplyste Stue. En saadan Skumringsleg er den stakkels Pollys Lykke. En
Komedieskriver vilde ikke have taget saa nænsomt paa hendes .Tilfælde",
men moret sig og sit Publikum paa en ganske anden Maade over den
Kvindelykke, som den tavse Agrar blot er den tilfældige Anledning til at
forløse. En Tragediedigter vilde have gjort meget større Ophævelser
derover. Begge vilde have givet tydelig Besked. Den lille graa Mand,
Pollys Svoger, der ligesom Forfatteren lider af den Sygdom at ville
forstaa en Kvinde — hvilket undertiden kan være en af de farligste
Svagheder, en Mand kan henfalde til — gør slet ingen Ophævelser, men
forkynder sin trøstløse Filosofi med en rolig Mine som om det var selve
Livets (og Anatole France’s) Ironi, der talte gennem ham, hvad der nok
ogsaa er Meningen. Vi andre, der paa Forhaand havde vanskeligt ved
at forstaa, at en Kvinde, der er Moder, kunde føie som Polly og endnu
mere, at hun, naar hun kan det, kan kaldes tilbage fra Sommeraftenen
ved en simpel Appel til Sovekammeret — hun er jo dog ingen
Regi-mentspige — maa altsaa indskrænke os til at sigt som den betænk-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free