Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Knudsen: Noget om at digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510
Noget om at digte
bejde. Kunstneren alene erfarer, at Fantasi-Leg er ét,
Fantasi-Arbejde noget ganske andet.
Man kan i Fantasi-Legen indlade sig paa alle mulige Ting,
— dér er man selv Eneherre. Man kan forestille sig Lappens
Nomadeliv paa de sibiriske Tundraer, man kan tænke sig som
indisk Asket med den visnende Højrearm opstrakt i Vejret; man
kan forestille sig Revolutionsmanden Marat eller et Geni som
Beethoven; man kan tænke sig som Jøde i Kishenew eller som
spansk Tyrefægter, — thi det forpligter slet ikke, man behøver
aldrig at tage Konsekvenserne af den første Indskydelse, den første
Forestilling; — vil disse kalde En til Regnskab og forlange
Forklaringer, Begrundelse, som man ikke formaar at give, saa lader
man blot Billedet forsvinde i Taage og et nyt stige frem, — thi
det er kun Leg det hele.
Denne Slags Leg — hvori enhver kan deltage — er det, der
frembringer den Forestilling hos mange, at det at digte skulde
være et særlig frit og ubundet Foretagende. Kunstneren derimod
véd, at saa snart han kalder sine Tanker hjem fra Fantasilegen,
og giver sig i Lag med at digte, da er ogsaa hele Virkelighedens
Bundethed over ham med det samme. Ligesom man ved Arv
overtager et Bo med alle dets Forpligtelser, saaledes overtager man, saa
snart det skal til at være Kunst, Virkeligheden med alle dennes
Hæftelser. Der er kun to saadanne, for hvilke Digteren er fritagen:
det rent tilfældige og det stemningsløse, d. v. s. Virkelighedens
Pinagtighed og dens Indholds-Fattigdom.
Digteren er ikke Herre i sit Fantasi-Rige. Han indtager en
lignende, forholdsvis beskeden, Stilling dér, som den han indtager
i den virkelige Verden. Han har ganske vist den
Magtfuldkommenhed, at han kan udelukke det pinagtige (ikke Smerten) og det
ind-holdsfattige (det kedsommelige) af sit Fantasi-Rige; men hans
Indflydelse her svækkes paa den anden Side — sammenlignet med den,
han maatte have i den virkelige Verden — derved, at han ikke
maa gøre den aabenlyst gældende, hans Vilje maa slet ikke mærkes
som saadan, — ellers kaldes den „Absicht", og Læseren bliver
forstemt.
Det gælder maaske om alle Mennesker: at de udretter mere
ved det, de er, end ved det, de vil. Det gælder i hvert Fald om
Digteren; thi han kan som Digter slet ikke frembringe noget
virkeligt, undtagen det, han er, det, der er hans Indhold; hans Vilje maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
