- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
513

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Knudsen: Noget om at digte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

513 Noget om at digte



sidighed i Iagttagelsen, der hidrører fra, at de først er begyndt at
iagttage overhovedet, da Erotikken var bleven Naturgrundlaget;
Barndoms-Iagttagelsens uendelige Rigdom og Mangfoldighed har
Skolen forhindret eller ødelagt

Man maa jo nemlig ikke glemme, at den ufri,
eksamens-tvungne Børneskoles Forbandelse er bleven mange Gange
virksommere nu end i gamle Dage. I gamle Dage ødelagde Skolen
kim det, som for danske Børn ingenting var værd: latinsk
Grammatik, græske Antikviteter, Balles Lærebog og andet
Snurrepiberi. I nyere Tid derimod, efter Børneskolens Forbedring og
Skoletvangens Gennemførelse, ødelægger den alt: Religion, Poesi,
Fædrelandskærlighed, Kultur, Kunst, — i Stedet for at indskrænke
sig til det eneste, som den formaar: at lære Børnene Læsning,
Skrivning, Regning1.

At Erotikken spiller saa uforholdsmæssig stor en Rolle i den
moderne Litteratur, har sikkert ikke sin Aarsag i nogen særlig
Brunstighed hos Nutidens Forfattere eller i Fritænkeri eller
Europæ-isme, men simpelt hen deri, at den eksamenstvungne, maskiniserende
Børneskole holder Nutidens Mennesker i det hele (altsaa ogsaa dens
fleste Forfattere) uden for Livet, blinder deres Øjne for Livet,
indtil 14—17 Aars Alderen er naaet; i hele den Tid mens
Ernærings-driftens omfattende, alsidige, barnlige Livsforslugenhed er i Sjælene.

Enkelte Mennesker er jo slupne helskindede igennem eller
uden om denne Børneskolens Skærsild: dette gælder ogsaa enkelte
Forfattere, deriblandt mig; og jeg takker desuden min Fader og
min Moder i deres Grav, fordi de talte til mig om Religion, Poesi,
Fædreland, Kultur, Kunst, saaledes som levende Mennesker taler
om Livet, og ikke som en offentlig ansat Lektieterper taler om
Eksamensfag med Børn, der af Staten (den Sjæle-Bøddel!) er
tvungne til at høre derpaa. — —

Alle disse Indtryk fra Barndommen lever da endnu i mit Sind
og sætter mig i levende Forhold til meget, som slet ikke synes at
eksistere for adskillige Forfattere. Over for Erotikken har jeg det
vistnok som de fleste andre, men den har aldrig alene dannet
Naturgrundlaget for min Livsfølelse; de gamle, mere alsidige
Barndoms-Forbindelser med Livet og Verden har samtidig
vedligeholdt sig.

1 Gode og livlige Skolemænd bør ikke tage mig disse Bemærkninger ilde
op; thi en god og livlig Skolemand stifter jo Nytte og Gavn, hvor han end
befinder sig, — om det saa er midt i et Helvede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0517.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free