Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Anker-Larsen: Et Fjog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Fjog
533
Hø i runde Stakke. Middagssolen bagede saa stærkt, at alle
Kokaser blev brunstegte og faste. Johannes sov, men Rasmus sjokkede
om i Marken, rygende en Pibe Tobak. Marken sænkede sig
pludselig bråt ned i en snæver Dal, i hvis Bund der var en Dam.
Rasmus var dreven der henimod og standsede pludselig — der sad
Mine og vadskede sine Fødder. Kjolen var lagt sammen over
Knæene. En Strimmel rød Klokke grinede frem underneden.
Han listede sig sagte ned til hende. Hun var saa optaget af
Badet, at hun ikke mærkede noget.
— Det var et Par svære Ben. Nyvadskede og rene et langt
Stykke op ad Læggen. Derefter blev Farven en Kende graalig.
Enkelte sortagtige Smaaprikker markerede Porerne og lige under
Knæet laa en rødlig riflet Stribe, Mærke efter Strømpebaandene.
Selve Knæene bar Præg af, at hun ofte havde ligget paa dem ved
Arbejdet Resten var dækket af Kjolen, men han kunde følge
Façonen et godt Stykke endnu udenpaa.
Han stod og grinede stille. Læben hang lidt ned, saa
Undermundens Tænder kom til Syne.
Hæ, sikke Ben!
Han bøjede sig fremover og nærmede Munden til hendes Øre:
„Bøv!"
„Jøsses!! — Er det dej, Rasmus?"
„De’ æ lie, hva’ de’ æ."
„Hvor kommer du fra?"
Han satte sig ved Siden af hende og saa’ paa Benene:
„Hvad de dov æ nette hvide."
„Dem maa d’utte se paa, Rasmus."
Hun lod Kjolen glide ned over Knæet, men heller ikke længere.
Hans Mundviger bredte sig om ad Øreae til, og han satte en
Tommelfinger paa den ene Læg:
„Kiil!"
„Det maa du re’nok itte, Rasmus."
Kjolen gled helt ned.
Han tog hende om Armen. Øjnene skinnede blaaligtykt:
„Hu—uhm!"
„Hvad æ de’ dov, du gør, Rasmus!"
Munden blev bredere; Kinderne skød sig op foran Øjnene, da
det kom med Fistelklang, som naar en Hund drømmer:
„Jeg kan godt li’e dej."
„Vil du givte dej med mej?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
