Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Herman Bang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548
Herman Bang
at skue hen over Tilværelsen, er det ogsaa deres olympiske
Visdom, at vi er i blinde Magters Vold. Sikkert kan der tales om
en Nødvendighed, der bøjer Menneskers Skæbne, men denne Magt
er ikke mere „blind" end alle andre, vi kender. Den er en sideordnet
Aarsag, en Lidenskab, en Tanke, en Trang. At den skulde være
„blind" maa betyde, at man ikke bliver sig den bevidst, men saa er
den heller ikke til som „Nødvendighed". „Skæbnen"
forudsætter Menneskets Vilje. Den er kun til igennem sin Kamp
med denne, ses kun paa Baggrund af denne. Derfor er Bangs
Fatalisme ofte kun et tomt Ord; thi Viljesmomentet fattes i hans
Menneskeskildring. Der opstaar ingen Brydninger, der kan sætte vort
Sind i Bevægelse. Man faar intet at vide om, hvad det er, der
tvinger disse Mennesker — de synes et viljeløst Bytte. Ofte gør
derfor Bangs Menneskeskildring et ikke mere rystende Indtryk, end
hvad man kan opleve i enhver Hønsegaard, hvor Hønen uden
Indvending lægger sig ned, naar Gemalen som en blind og
højtidelig Nødvendighed er over den.
De særlige Former, hvorunder denne Skæbnetro tager fast
Skikkelse er af højst ulige Værdi. Mest tvivlsom ytrer den sig
som en Tilbøjelighed til at lade Menneskene handle efter Drifter
og Impulser. Det er navnlig Erotikken, der overfalder dem og
fører dem i Ulykke eller Skændsel. Man faar en Mistanke om, i
hvilken Grad det er en Anskuelse, der udefra indføres i Skildringen
uden psykologisk Nødvendighed eller Begrundelse, naar man stadig
møder det samme Træk og ofte i Forbindelser, hvor alt snarere taler
imod end for dets Sandsynlighed. Nøgternt set er der saaledes
ikke megen Grund til at tro, at Degnens Tine eller Moderen i
„Det hvide Hus" skulde være passende Illustrationer til Bangs
Driftstheori.
Paa en anden mere overbevisende Maade krystalliserer
Fatalismen sig i en Tilbøjelighed til at se Menneskenes Liv bestemt, af
Vaner. Men lige saa lidet frugtbart det er for Kendskabet til det
menneskelige at formode en uimodstaaelig erotisk Drift selv hos de
skikkeligste Mennesker, lige saa fattig en Udvej er det — i
Længden — at forklare Mennesker ved deres Vaner. Selv i de
Tilfælde, hvor det passer bedst, er det dog kun Overfladen af en
Forklaring.
Man kan ikke sjældent hos Forfattere, der arbejder ud fra et
snævert og ubøjeligt Grundsyn, forfølge, hvorledes dette med
mindre Held prøves paa forskellige Menneskeskæbner, inden den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
