Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Herman Bang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
552
Herman Bang
køle sit Ansigt, snærrede Ordet Zamikof over til Hr. Monthieu,
mens Hr. Schwitt, der bøjede Hovedet virrende frem over Bordet,
sagde: o. s. v."
Det er slige naive, skolemesterpedantiske
Pegepinds-Anvisnin-ger, der gaar under Navn af blændende Impressionisme.
Naa, men der er Læsere, der ikke forstaar et Vink. De bør
gøre sig bekendt med den saa meget beundrede Teaterscene.
Det er muligt at den, der selv har set Skuespillet, kan faa noget
samlet Indtryk, men vi andre, der ikke er i det heldige Tilfælde,
ser kun en lille, forpustet Mand, der farer fra det ene Punkt til
det andet for at holde alle de dansende Tallerkener i Snurr. Et
Forsøg paa at overtrumfe alle tidligere Gøglere i samme Branche.
Er det muligt at finde et eneste Ord i Bogen, der berettiger til at
tale om Pariserskildring? Selvfølgelig vil der altid findes Mennesker,
der, naar de har været dernede, er glade ved straks at kunne
blive minderørte ved Antydninger som „Louvre i Maaneskin" eller
„Tuillerihaven" eller „Folk, der sidder og læser Aviser paa
Omnibussernes Imperialer"1. Men hverken hos dem, der har levet noget
af Byens ejendommelige Liv med eller hos dem, der slet ikke
kender den, vil disse kummerlige Antydninger vække Stemning.
Tag til Sammenligning Spasereturen i Begyndelsen af „Den røde
Lilie", og man vil paa faa Blade se et Stykke Paris vokse frem.
Den, der har været dernede, vil genkende det — hos den, der
senere kommer derned, vil Scenen kunne stige lyslevende frem som
en Erindring.
Bangs Milieuskildring har jo altid været hans Stolthed.
Man vil heller ikke kunde fratage ham Æren for bedre end
nogen anden at kunne give Pensionatets indelukkede Luft eller
den luvslidte Borgerligheds kvalme Stuer. Derimod glipper det for
ham, naar han skal give Mylderet i en parisisk Salon. Der bliver
ikke andet end en Mængde af alle Slags tilbage: en Mængde
Anstrengelser, en Mængde Ord, en Mængde Navne, men det levende, det
1 Det forholder sig formodentlig paa lignende Maade ined Hr. Levins
Glæde over Kritikeren Schwitt. I Stedet for at se, at det er en Romanfigur,
af hvilken vi kender 2—3 ydre Træk og aldrig kommer til at kende mere.
sammenligner han ham med Typer, han har trufTet i fransk Memoirelitteratur.
Det er naturligvis ikke umuligt, at betydelige Mænd kan have haft ubetydelige
Egenskaber tilfælles med en Figur som Hr. Schwitt. Dette skulde dog ikke
synes Grund nok til at fremmane dem. Det er Hr. Poul Levins megen Lærdom i
Forbindelse med hans livlige Fantasi, der her har faaet ham til at se Syner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
