- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
555

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Herman Bang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Herman Bang

555

Penge ud i den Anledning eller skriver falske Veksler, taler man
ikke straks om stor Kærlighed. Spørgsmaalet er, hvor meget han
virkelig har ofret, hvor mange Penge han har haft at tage af,
hvor let han har haft tit at faa Tilgivelse. Og selv om det viser
sig, at han har vovet noget, bliver der endnu tilbage Spørgsmaalet
om, af hvad Art hans Passion har været. Det er heller ikke alle
Arter af monoman Forelskelse, der betitles stor Kærlighed.

Hvad nu Ofrene angaar, som Hr. Mikaéls Kærlighed skulde
maales ved, saa synes disse meget ringe, da det lader til, at han
kan byde Hr. Zoret, hvad det skal være. Den Lethed, hvormed
Mikaél gør det første Skridt og derefter de følgende fra den ene
Skændsel til den anden, kan for et normalt Menneske, der holder
sig til Bogens Fremstilling, kun karakterisere Mikaél som det man
paa jævnt Dansk kalder en skidt Knægt. Da der ingen Kamp
opstaar mellem hans Følelser for Mesteren og hans Handlemaade,
bliver man nødt til at antage, at han ingen Hengivenhed har
næret, og naar senere Pligtfølelse, Hæderlighed o. s. v. ikke nævnes,
maa man formode, at de ikke eksisterer.

Gennem det Billede, man faar af ham, gøres den sidste Scene
fuldkomment usandsynlig. Et Menneske af hans Art vilde ikke
stole paa Mesterens Højsind, han vilde frygte Folks Dom, han
vilde sikre sig mod alle Farer, og derfor være den ivrigste til at
skaffe sig Underretning om Mesterens Sygdom og den første ved
hans Dødsleje.

Angaaende Arten af hans Kærlighed, har det selv for de
velvillige Anmeldere været svært at udtale sig. Den eneste helt
ægte Oplysning vi faar — for øvrigt gammelkendt i Bangs Kunst
— er, hvor Mesteren beundrer Mikaéls Appetit — „han ta’er til
sig som et Rovdyr".

Naar man gaar det Regnestykke efter, Bang har opstillet, kan
man rolig sige, at Resultatet ikke bliver nogen „stor Kærlighed".
Mesteren har set fejl. Men maaske har Lidenskaben gjort ham
blind — thi om ham gælder sikkert Forfatterens egne Ord paa
Forbladet

Hans Lidenskab maales ved en Række Pengeofre. Han betaler
Plejesønnens Gæld, han tilbagekøber de Billeder, denne sælger.
Det drejer sig om Hundredetusinder, men han, hvis
Bondeafstam-ning fremhæves, gør det med en Lethed, hvis Mage man atter
maa ty til „Revuen" for at finde. Den maales endvidere ved selve den
ufattelige Blidhed, han vedbliver at vise Mikaél. Handlingen skri-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0559.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free