Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Herman Bang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
558
Herman Bang
holdt sig i dem. Og det vilde være rimeligt, om de til Gengæld
elskede ham, thi det er ikke blot deres Lyder, deres Snæverhed og
Smaalighed, de genfinder i hans Kunst, men han har ogsaa givet
Udtryk for de Værdier, de rummer. Han har udnyttet deres ikke
synderlig ædle, men skarpe og minutiøse Menneskeviden, han har
gengivet den søde, sentimentale, gammeldags Potpourri-Stemning,
der dvæler, hvor de gamle Sange stadig giver Hjertet Luft. Han
har fortalt om det tunge Aag, som de smaa Kaar, Hverdagenes
ensformige efter-hinanden lægger paa disse Menneskers Skuldre.
Han har følt deres Skæbne saa dybt, at den har formet sig tragisk
for ham. Han har fortalt om den Følelsens Inderlighed og
Renhed, som findes paa de ydmyge og stille Steder.
Han har, som kun en Digter kan det, genskabt et helt Milieu
en Luft, en Aand. Han er i Kraft af sin Ejendommelighed sikker
paa at være national, ja endogsaa i en iøjnefaldende Grad; thi
vi finder i hans Kunst det, vi alle mindst kan undgaa at mærke,
det, der følger af Landets Lidenhed, det, som gør Danmark til et
Fængsel.
Han er heller ikke udelukket fra at blive international —
tværtimod; thi medens hver Storstad har sin Duft og hver
Bondebefolkning sine Ejendommeligheder, er det provinsielle saa
temmelig ens overalt.
Ogsaa dette bidrog til, at Bangs Stilling maatte faa et usikkert
Præg — foruden den dobbelte Kilde, hvorfra hans Kunst rinder. Man
følte, at han kom fra hjemlige Egne, uden dog at være klar over,
hvor man før havde truffet hans Ejendommeligheder. Og medens
det var fristende for vor Magelighed at anerkende hans Kunst, der
talte til alle vore nationale Svagheder, var der dog en Følelse for
egen Værdighed, der afholdt fra at give sit Bifald saa stærkt og
ubetinget som Bekvemmeligheden fristede til. Saa tog han
imidlertid den tragiske Maske paa og optraadte i stor Positur, hvorefter
man syntes, at den sidste Hindring var bortfalden for i ham at
se en af Nationens faa store, betydelige Digtere. Han havde gjort
sig parnasfähig. Mere og mere skubbede man ham ind imod
Centrum som Nationens store Digter.
Det er rimeligt, at en Kunst, der rummer saa meget fint og
ægte, modtages med Taknemmelighed, men den vil alle Dage være
et meget ensidigt Udtryk for vort Folk. Vor Nation ejer større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
