- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
572

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robert Michels: Strejflys over den internationale Socialismes Psykologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

572

Strejflys over den internationale Socialismes Psykologi 572

Mange og vægtige Grunde fører saaledes til Socialdemokratiets
internationale Fællesvirken. Den yiser sig ikke blot i Oprettelsen
af det internationale Partikontor i Brüssel, i gensidig Pengehjælp
ved Valg og Striker, i de store internationale Partimøder. Ogsaa
Programmet er i sine Grundtræk overalt ens. Fra den
socialistiske Afdeling i Yokohama til Socialistgrupperne ved Vesuvs Fod,
fra de farvede Socialister paa Martinique til Sydruslands kæmpende
Studenter, overalt rejses de samme Krav paa Socialisering af de
store Produktionsmidler, paa Folkenes Selvbestemmelsesret,
Kønnenes Ligeberettigelse osv. Fra dette Synspunkt set er det
internationale Socialdemokrati en ensartet Masse.

Men alligevel kan der paavises store og interessante Forskelle
mellem de enkelte Landes Partier: Omgivelserne, Racen, gammel
Sæd og politiske Indretninger virker sammen til at give hvert
Parti sit Særpræg.

Allerede i Talstyrke er de meget forskellige efter Landets
industrielle og intellektuelle Udvikling, hvorved dog historiske
Omstændigheder kommer til at virke med, som i England og Nordamerika.
Tallene fra de seneste Rigsdags valg mæler tydelig derom. I
Tyskland afgaves der saaledes 3 Mill. socialistiske Stemmer, i Frankrig
860,000, i Østrig-Ungarn 780,000, i Belgien 460,000, i de Forenede
Stater 300,000, i Italien 200,000, i Schweiz 100,000, i Danmark
55,000, i Holland 39,000, i England 37,000, i Spanien 30,000, i
Irland 1000. I de folkevalgte Kamre udgør den socialistiske
Gruppe nu: i Tyskland 20 pCt. af Medlemstallet, i Frankrig 8 pCt.,
i Belgien 20 pCt., i Italien 6 pCt., i Danmark 15 pCt., i Holland
14 pCt., i England 0,« pCt. Man bør dog ikke slutte for meget
af disse Tal om Partiernes Styrkeforhold i de forskellige Lande.
Alle Vegne findes der naturligvis en Mængde ikke stemmeberettigede
Socialister. Mange Steder fordres der jo til Valgret en vis
Indtægt, en bestemt Grad af Dannelse eller fast Bopæl, og overalt
en vis Alder og et bestemt Køn. De afvigende Valgmaader,
Valgtryk, Omvalgssystemet, Taktikken over for Valgkarteller, om det er
Skik altid at opstille Kandidater i alle Kredse (som i Tyskland)
eller kun, hvor der er Udsigt til Sejr (som i England og længe i
Danmark), — alle slige Omstændigheder indvirker ogsaa stærkt
paa Vælgertallenes Størrelse, og de faar da naturlig forskellig
Betydning paa de forskellige Steder. Men Tallene giver dog et
tilnærmelsesvis rigtigt Billede. Socialismens Magt i Tyskland,
Belgien og Danmark er saaledes tydelig, mens det er aabenbart, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0576.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free