- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
575

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robert Michels: Strejflys over den internationale Socialismes Psykologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Strejflys over den internationale Socialismes Psykologi

575

at pynte sig med i deres Krese. Bebel værdsættes som
Tysklands største Parlamentariker og sit Partis ypperste Taler.

Helt anderledes ser Socialismen ud i Italien. Sammen med
Spanien er Italien sikkert det Land, hvor man finder de
forskelligste Kulturtrin Side om Side. Mens Lombarderne tilegner sig
Socialismen forstandsmæssig og saglig, kommer det i Syditalien
mest an paa Førernes Personer, det er dem, man dyrker, ikke
Sagen. Denne Personkultus drives undertiden saa vidt paa
Sicilien, at en socialistisk Fører er bleven regnet for en Messias, hvem
man paa Arabernes Vis faldt ned for og tilbad som en Gudssøn.
Men i det hele har det socialistiske Parti netop i Italien et meget
vindende Præg. Socialismens Tilhængere dér har en saa grænseløs
Evne til Begejstring og Opofrelse. Ogsaa i Agitationen træder
dette „evangeliske" Element stærkt frem. Man ægger Følelserne
og rører Hjertet, virker hyppig ved Gadedemonstrationer, og
Socialismens demokratiske Side — Kampen mod Camorraen i alle dens
Former og mod Præstevælde og Militarisme — fremhæves stærkt.
Førerne har stor Talerbegavelse, tidt ogsaa Digtertalent. Blandt de
socialistiske Parlamentsmedlemmer er 6 optraadte som Poeter, og
nogle af dem som F. Turati og A. Cabrini har vundet Navn.
Paafaldende er det ogsaa, saa mange Procent af Partimedlemmerne
der er Sagførere, Lærere eller Universitetsprofessorer, — en Følge
dels af Italienernes Evne til at begejstres for en ideel Sag, dels af
det talrige „intellektuelle Proletariat" i Italien. Af Rigsdagsmænd
tæller Partiet 12 Advokater, 4 Læger, 8 Universitetsembedsmænd, 5
Journalister, men kun to tidligere Arbejdere. Der er saaledes en stor
Modsætning mellem den italienske Partistyrelse og de tyske eller
danske Socialisters. En anden Forskel viser sig deri, at
Socialismen i Italien har faaet Tag i en Mængde Landarbejdere,
Smaa-fæstere og Husmænd, som man andetsteds endnu ikke har vundet.

Det socialistiske Parti, der har udviklet sig under Østrigs
uendelig indviklede Forhold, har ogsaa et vist sydlandsk Præg, en
ildfuld og rørig Begejstring, der slaar ud i Gadeoptog, klingende
Patos og Proklamationer. Den Maade, hvorpaa det har løst
Nationalitets- og Sprogspørgsmaalene praktisk, har altid været
mønsterværdig: Grækere og Tyske, Polakker og Italienere, Slovaker og
Ruthener virker broderlig for det fælles socialistiske Ideal. Paa
lignende Vis arbejder alle Slags Nationaliteter fredelig i Fællig
inden for det russiske Socialdemokrati. I Rusland maa
Socialismen jo leve i hemmelige Forbund, med hemmelig trykte Aviser

37*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0579.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free