Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robert Michels: Strejflys over den internationale Socialismes Psykologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
578
Strejflys over den internationale Socialismes Psykologi 578
Italien kan man uden Overdrivelse sige, at hveranden af
Socialisternes Partiførere er Universitetslærer. Den vigtigste er
Antropologen og Strafferetslærerer Enrico Ferri, — et sandt Kraftgeni:
Universitetslærer (hans Forelæsninger paa Sapienza er noget af
det mest søgte i det moderne Rom), Grundlægger af den
nykrimi-nalistiske Skole, Forfatter af europæisk berømte Værker, Udgiver
af to videnskabelige Maanedsskrifter, Hovedredaktør for Partiets
Centralorgan, det romerske Blad „Avanti", Sagfører, Agitator,
Deputefet, rejsende — alt i én Person, en Mand, beundringsværdig
i sin Selvopofrelse og hensynsløs i sin Idealisme. Tre andre
juridiske Professorer, tre medicinske, én Professor i Historie sidder
ved Siden af Ferri som socialistiske Deputerede. Og blandt de
yngre Partiførere, der ikke har Sæde i Rigsdagen, er de allerfleste
Universitetslærere og flere af dem fremragende Videnskabsmænd;
af ældre Professorer har mange aabent sluttet sig til Bevægelsen,
saaledes fremfor alle den meget omtalte og meget omstridte Cesare
Lombroso, hvis Lære om den „fødte Forbryder" ellers synes at
ligge Socialismen saa fjernt; han er nu socialistisk Byraadsmedlem
i Turin. Allerede 1901 regnede man ud, at mindst 30
Universitetsprofessorer i Italien offentlig havde indmeldt sig i det
socialdemokratiske Parti. — Anderledes er Forholdet i Tyskland. Her
findes den meget omtalte „akademiske Lærefrihed" kun paa
Papiret; i Praksis bliver den til Frihed til at lære, hvad der finder
Naade i Kultusministeriet. Politisk set er derfor Universiteterne
blevne til en reaktionær og byzantinistisk Rede. Paa de tyske
Katedre blomstrer der "en Fejghed opadtil, en Færdighed i at
udnytte Videnskaben i de herskendes Tjeneste og et Lavmaal af Mod
til aabent at udtale statsretlige og samfundskritiske Sandheder —
undtagen i forsigtige Anmærkninger paa Side 1001 — der staar
i den særeste Modsætning til de høje Forestillinger, Udlandet har
om de tyske Professorer. Allerede Marx og Engels, det tyske
Socialdemokratis største lærde, blev udelukkede fra den
akademiske Løbebane, og nu om Stunder er Universiteterne ikke blot
praktisk men efter alle retlige Former spærrede for
Videnskabsmænd af den Bevægelse, som over en Tredjedel af Folket slutter
sig til. I hele Tyskland er der ikke en eneste socialistisk
Professor. I andre Lande vilde Mænd som Karl Kautsky og Eduard
Bernstein faa Tilbud nok om Lærerstillinger, i Tyskland er de
kun „Privatlærde", der lukkes ude af „Selskabet" og staar under
Politiets Tilsyn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
