Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robert Michels: Strejflys over den internationale Socialismes Psykologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strejflys over den internationale Socialismes Psykologi 580
mere som „sin Stand værdig", en socialdemokratisk adelig er
naturligvis selskabelig død. Kun i Sydtyskland, hvor
Kastemodsætningen ikke er saa skarp, har man nu en Tid lang haft det
Særsyn, at Lensadelen overhovedet ikke har anden Repræsentation
i Kongeriget Baierns Kamre end to Socialister, G. v. Vollmar og
Friherre S. v. Haller auf Hallerstein. I Italien findes der derimod
blandt Førerne baade Principer og Marcheser, og Gabriele Galantara,
det socialdemokratiske Vittighedsblads Karikaturtegner hører til en
gammel romersk Patricierfamilie. Hos nogle af disse socialistiske
Adelsmænd gør sig vel nok, ved Siden af virkelig Overbevisning
om den proletariske Bevægelses Berettigelse, en vis instinktmæssig
Uvilje mod Bourgeoisiet og Børsfolkene gældende, — saaledes f. Eks.
hos den halvt socialistiske Frondør og revolutionære Henri
Rochefort, der jo bærer et af Sværdadelens fornemste Navne — en grand
seigneurs Modbydelighed contre le parvenu, contre le boutiquier,
contre le „traitantcontre l’homme d’argent.
Paa lignende Maade kunde vi gennemgaa Officerstanden,
Købmændenes, Præsternes og andre Stænders Bidrag til Socialismen;
men dette maa være nok. Ingen Stand har helt kunnet holde
sig borte fra Bevægelsen. Den vandt jo endog en Storfabrikant i
Robert Owen. Millionærer og højadelige, Universitetsmænd og
Officerer har virket med i den, mere end man tror. Men hvorvel
Proletariatet paa Grund af sin ringe Skoledannelse hidtil kun har
skænket Socialismen faa første Klasses Talenter: Pierre Leroux,
Bénoit Malon og August Bebel, danner det dog Socialismens
Grundvold og Virkekraft. Det ligger i Sagens Natur, at
Agitationen kun ret kan faa Tag i de Befolkningslag, som den vil
kalde til at virke for deres egen Frigørelse, mens den i det store
og hele maa give tabt, naar den vil overtale Folkeklasser til at
opgive deres egen Nytte og Særfordele. Vel har Socialismen, som
Eksemplerne viser, vundet mangen Adelsætling og Bourgeoisspire,
men den Slags sociale Selvmordere er enten haardnakkede Logikere,
der drager de følgerigtige Slutninger af deres engang vundne
videnskabelige Overbevisning, eller Hjertemennesker, som drives af en
stærk indre Trang til at hjælpe efter Evne i Kampen for at skaffe
Menneskeslægten en højere Udvikling og værdigere Kaar. Som
Helhed klynger Klasserne sig naturligvis sejgt til deres Forrettigheder
og takker ikke af frivillig.
Robert Michels
Marburg/Lahn
(Uddrag af Forfatterens Originalmanuskript)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
