- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
587

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Gjellerup: Fra München til Bayreuth

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

587 Fra München til Bayreuth



fortvivlet søgte en Dirigent til Valkyrien, forkyndte et Brev fra
Mesteren, der straks gennemløb hele Pressen og virkede som et
Manifest, Opførelsen af det samlede Værk i Sommeren 1872 — i
Virkeligheden blev Dramaet først komponeret færdig til denne Tid. At
denne Opførelse ikke skulde finde Sted i München, stod fast. Til
Opførelsessted udkaarede han den lille By Bayreuth, som han kun
en Gang havde set flygtig i sine unge Dage, og som endnu kun
lidet drømte at dets Navn, hvis Glorie som Markgreveresidens for
længst var falmet, nu var paa bedste Vej til Verdensberømmelse.

Hvorledes denne Vej tilbagelagdes i forholdsvis kort Tid,
navnlig ved den geniale Taussigs selvopoffrende Energi vilde være for
vidtløftigt at skildre her. Heller vil vi vende Blikket mod et nyt
Aasyn i Mesterens Vennekreds. Kort efter Mestersangernes
Opførelse gjorde Wagner Bekendtskab med Nietzsche, den Gang en
fem og tyveaarig Filolog, som kort efter blev Professor i Basel.
Nietzsches Breve fra dengaAg, navnlig de til Ungdomsvennen Erwin Rohde,
strømme over af Henrykkelse over Samlivet med denne Tidens
største Genius. Og Wagner erklærer paa sin Side, at han i
de to Venner har lært en ny Menneskeart at kende, der giver
ham et frisk Haab for Fremtiden. De var ogsaa begge til Stede,
da han paa hin mindeværdige 22de Maj 1872 lagde Grundstenen
til Festspilhuset i Bayreuth. Nietzsche beretter, hvorledes han kørte
tilbage med ham fra Festpladsen. »Han tav og saa’ længe ind i
sig med et Blik, der ikke kan beskrives med Ord. Paa denne Dag
begyndte han sit tresindstyvende Livsaar. Alt det foregaaende var
en Forberedelse til denne Stund. Det er bekendt, at Mennesker i
Øjeblikke af overhængende Farer eller overhovedet et afgørende
Vendepunkt af deres Liv ved en uendelig paaskyndet indre Skuen
kan sammentrænge alt det, de har oplevet, og med sjælden
Skarphed generkende det nærmeste saavel som det fjerneste. Hvad
har vel Alexander den store set i hint Øjeblik, da han lod Asien
og Europa drikke af et Blandingsbæger ? Men hvad Wagner skuede
paa hin Dag — hvorledes han blev til, hvad han er, hvad han vil
være — det kunde vi, der staar ham nærmest, til en vis Grad
føie: — og først ud fra dette wagnerske Blik vil man kunne
forstaa hans store Daad — for med denne Forstaaelse at borge for
dens Frugtbarhed."

Der er mange Enkeltheder, der kunde lønne sig at drage frem
af Glasenapps Værk. Men jeg har Iroet at tjene Læserne bedst ved
at nøjes med at give en kortfattet Skitse af Bogens Indhold.

Karl Gjellerup

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0591.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free