Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O. Siesbye: J. N. Madvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. N. Madvig 599
Sprogets Væsen, Udvikling og Liv, der i høj Grad stemmer med,
hvad der ellers først langt senere kommer frem fra andre Sider".
Madvig har, for blot at fremdrage noget af det meget
tankevægtige og indholdsfyldige i disse Afhandlinger, bestemt afvist den
ved deres Fremkomst gængse, vel endnu ikke helt fortrængte,
Opfattelse af de ældre, formrigere Sprog som fuldkomnere end de
nyere; han har med Hensyn til Ordbetydningernes Sammenhæng
indskærpet, at det er den til det sandselige knyttede Betydning
der maa være den oprindelige; han har paavist at Ordenes
Forandring i Tidernes Løb foregaar saaledes, at enten Lyden
forandres mens Betydningen hölder sig (som naar pater er blevet
til pére), eller Betydningen forandres mens Lyden holder sig (som
naar pater nu i den katolske Kirke betegner visse gejstlige Personer).
Uden at underkende etymologiske Undersøgelsers Betydning hævder
han bestemt, at et Ords Værdi ikke beror paa hvoraf det kommer,
men paa hvad det til enhver Tid er i Brugernes Bevidsthed, og i
Overensstemmelse hermed, at den færdige Sprogbrug aldrig fejler.
Men saa fremragende Madvig end var som Sprogforsker, vilde
det være urigtigt at betegne ham som Lingvist; til at være det
var han for meget Filolog. Den grundige Tilegnelse af et Sprog
var for ham, hvor gerne han end fordybede sig i Betragtningen af
dets Bygning indtil de mindste Enkeltheder, dog væsentlig det
uundværlige Grundlag for en Indtrængen i den deri nedlagte
Litteratur og derigennem igen i det vedkommende Folks Kultur.
Skønt han i et ikke ringe Omfang, navnlig i sine sidste Leveaar,
havde sat sig ind i den moderne europæiske Kulturudvikling, var
dog den antikke græske og romerske Kultur den han var mest
fortrolig med. Og i hans Opfattelse af den viser sig det samme
uhildede Blik som i hans Betragtning af de gamle Sprog. Den i
hans yngre Aar meget almindelige Forestilling om Oldtiden som
en flildkomnere Tid end den nærværende havde han helt frigjort
sig for, og han kunde udtale sig ret skarpt imod den. Han
glædede sig ganske vist ved de homeriske Digtes Primitivitet, han har
fremhævet det græske Dramas „Betydning og tiltrækkende Kraft",
han har udtalt sin Beundring for Herodots aabne Blik og
elskværdige Karakter; men han har ogsaa bemærket, at i det attiske
Drama „det konventionelle og traditionelle" træder frem „ved
Siden af den frie Undfangelse og Skabning"; han anerkendte
Thu-kydids Skarpsindighed og psykologiske Blik, men betegner en gængs
Beundring af de af ham forfattede Taler som filologisk Overtro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
