Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Hentze: Dekorativ Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606
Dekorativ Kunst
mit Væsen. Mellem de Ædelstene, jeg lod indfatte i de Smykker
jeg tegnede, ledede Ametystens dugmilde violblaa min Tanke hen
paa Høstmorgenens Dæmring, ligesom jeg altid tror at se Elskovens
brune Skygger, Mand og Kvinde, haste hen over Rubinens
blodigrøde Lys, eller ser Modersmilet lyse mildt ud fra det gule Ravs Indre.
Det hvide Tin, de milde Ametyster — herover formede jeg min Figur;
ingen ser vist klarere end jeg, hvor lidet jeg har naaet af, hvad
jeg søgte. Da saa min Figur var færdig, søgte jeg en Titel til
den; ingen kommer jo gennem denne Verden uden med sin
Døbeseddel i højre Haand, ja ikke engang i Himlen kommer han. Saa
formede denne Sætning sig i mig: „Som Morgenstjernen springer
frem af den lavendelblaa Nattehimmel, saaledes sprang du frem,
du hvideste Tanke, af mine Tankers Tavshed", — det syntes mig at
svare til mine Tanker og at kunne lede andre paa Spor, og er det
ikke Meningen med en Titel? Det er disse Tanker, Hr. Jørgensen
fejer af med et flot: „Selvfølgelig er den af Tin med indfattede
Ametyster". Men jeg spørger ethvert følende og tænkende Menneske:
er denne Inspiration fra mit Materiale virkelig ganske værdiløs, er
det ikke en fuldt forsvarlig kunstnerisk Undfangelse, er ikke Kunst
Forsøget blandt mange andre paa at knytte Traade fra Sjæl til
Sjæl, ja er det ikke hele Livets Hensigt, ligegyldig hvad Navn
man giver det, med hvad Midler man opnaar det, hvor man søger
sine Midler? Hvad hjælper mig her Hr. Jørgensens ufejlbarlige
Recept, den samvittighedsfulde og minutiøse Gengivelse af Modellen; jeg
har studeret megen Anatomi, mange Modeller, hvert Øjeblik og
over for alle Mennesker er jeg optaget af Menneskets Bevægelser;
som Udtryk for det indre Liv interesserer alt mig, men jeg ønsker
at anvende mine Studier, de er mig et Middel, intet Maal. Men
Hr. Jørgensen forekommer mig at stampe blindt rundt i Ting, hvis
Overflade han kun skimter, skønt han tror at arbejde „med vidt
opspilet Blik"; han forveksler stadig Maal med Middel. At han er
en lærd Mand, betvivler jeg ikke, han bruger mange Navne og
synes at have rejst meget, han foragter Fotografier, som dog
bringer os, der ikke formaar at rejse, mange Indtryk. Men
Tingenes Væsen fatter han ikke, saa lidt som Viggo Stuckenberg i
sine naive Artikler i „Politiken"; disse to Kritikere ligner for øvrigt
hinanden paa et Haar, af hvilken fælles Grund forstaar jeg
desværre for godt. Den eneste Forskel er den, at V. Stuckenberg er
en fremragende Digter ved Siden af sin kunstkritiske Virksomhed.
De angriber begge „Stilen", „den dekorative Retning", det er gaaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
