Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Spaniens Fremgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614
Spaniens Fremgang 614
Aar efter Amerikas Opdagelse var den sidste Fjer plukket af
Spaniens Falkeham, og Landet kom ud af Krigen tynget af Gæld,
med et Folk, hvis næsten eneste Indtægtskilde — Udbytningen af
Kolonierne — var ophørt at flyde. Det er forstaaelig^ at man da
kunde tale om Spanien som et døende Folk; thi det synes
virkelig, som alle Sunde var lukkede. Men Nød lærer nøgen Kvinde
at spinde, og for første Gang i 400 Aar gik det op for Spanierne,
at nu var der ingen mere at falde tilbage paa, nu gjalt det om
at hjælpe sig selv. De tog fat med megen Energi, og naar
henses til al den direkte og indirekte Modstand, det herskende
Trekløver lægger i Vejen, er der al god Grund til at beundre de
Fremskridt paa Erhvervslivets Omraader, Folket har gjort paa
Trods af en elendig Styrelse og elendige Love. Tornerose er
vækket af sin Søvn; men den onde Troldmand lever endnu og
pønser bestandig paa ny Ulykker. Vil det lykkes det spanske
Folk at vaagne til hel og fuld Deltagelse i den europæiske Kultur
og Civilisation, eller vil det atter efter faa Aars Kraftanstrængelse
synke tilbage til Præstevældets og Korruptionens Mørke? Qui
vivra, verra. Men naar man ser de næsten haabløse Kaar,
hvorunder saa store Fremskridt har fundet Sted, tør man i det
mindste formode, at det spanske Folk ad fredelige Reformers Vej vil
naa til at gøre Ende paa den forsmædelige Styrelse, som det har
taget i Arv efter Fortidens koloniale Udplyndringssystem.
Men det vil ikke gaa helt glat selv i heldigste Tilfælde. Thi
intet Sted i Verden findes der under saakaldte konstitutionelle
Former en saa skamløs Korruption som i Spanien. New York
har sin Tommany Hall; men Lederne dér er ikke langt fra at
kunne kaldes en Samling af Helgener, sammenlignet med en
almindelig spansk Politiker. Konservative, Radikale, Republikanere,
alle har de kun et Maal: at berige sig selv og deres Tilhængere.
Der siges at være almindelig Stemmeret til det spanske Folketing:
Kongressen; men Regeringen udpeger i hver enkelt Kreds
Folketingsmanden, og „ei caciquismo’4 besørger saa Resten. Hvert
Distrikt har sin „caciqueeller som Tommany Hall vilde sige sin
Boss, og denne skal nok sørge for, at den rette Kandidat bliver
valgt. Skulde Oppositionskandidaten tilfældigvis have faaet de
fleste Stemmer, behøver man jo ikke at tælle alle hans
Stemmesedler; de kan jo forsvinde. Og forsvinde gør de, og
Regerings-kandidaten bliver valgt. Til Gengæld maa saa denne skaffe ei
cacique og dennes Tilhængere alle de Stillinger, Monopoler og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
