- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
617

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Spaniens Fremgang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Spaniens Fremgang

617

for Resten godt nok selv, hvor fordærveligt Skattesystemet er; men
den er nødt til at blive ved paa den en Gang betraadte Vej. Thi
dens tre Herrer er naturligvis ikke Tilhængere af
Grundværdi-beskatningen, og da Toldskatterne paa Grund af Smugleri og
Bestikkelse saa at sige ingen Indtægt giver, maa den være glad for
de 90 Mill., som Akcisen giver i Statskassen saavel som for, hvad
den kan faa ind ved Salg af Monopoler. Saaledes fik i 1897 —
naturligvis ved Korruption — et Selskab i Madrid Monopol for 25
Aar paa Produktion af Sprængstoffer. Mens disses Beskaffenhed
øjeblikkelig forringedes betydeligt, steg Prisen lige saa øjeblikkeligt
fra 84 til 150 Pesetas pr. 100 B. Mineejernes Forening, hvem det
var af Vigtighed at faa gode Sprængstoffer, tilbød da at betale
Statskassen aarligt 3 Mill. Pes., — den Sum, Selskabet betaler for
Monopolet — bare for at faa Fabrikationen frigivet igen. Men
Selskabet havde altfor godt Rygstød blandt los caciques, og
Mineejernes Tilbud afvistes med Foragt.

En Nation, der styres af saadanne Politikere, skulde synes at
være vel rejst, uden at den behøvede yderligere at belemre sig
med Præstekjolen og Sablen. Men Spanien er velsignet med begge
i overdaadigt Maal. I 1897 var der saaledes en lille tilfreds Flok
paa 72077 Præster, Munke og Nonner til en Befolkning af 171/«
Mill., og Redaktøren af La Revista Cristiana opgav omtrent
samtidigt Udgiften til denne Befolknings Forbrug af Vokslys og Røgelse
til 29,200,000 Pesetas om Aaret og det til Trods for, at
Religiøsiteten sidder ret løst i hvert Fald paa den mandlige Del af
Befolkningen. Behøver man at undre sig over, at kun 32 % af denne
kan læse og skrive, skønt der har været Skoletvang siden 1857.
Thi Præsterne ønsker ingen Oplysning, og vil Regeringen ikke lade
Skolelærerne, — der for øvrigt heller ikke altid kan læse og skrive
— sulte ihjel, ja saa er Vejen ikke lang til Paven og fra Paven
til Don Carlos. Regeringen maa kort sagt gøre saa nogenlunde,
hvad Præsterne vil, hvis den ønsker at undgaa Karlisturoligheder.

Endelig er der Generalerne. Skønt disse ikke længere er
fornødne til at holde den kubanske Ko, medens Regeringen malker
den til Blods, er de der jo nu engang i hundredvis, og kun saa
meget mere fordringsfulde og ubelejlige, som de intet har at
bestille. Og vil Regeringen undgaa Pronunciamentos, maa den se
at holde sig gode Venner med dem. Under det tredobbelte Pres
af ei caciquismo, Militarismen og Klerikalismen maa altsaa
Budgettet affattes. — Det er derefter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0621.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free