Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Spaniens Fremgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spaniens Fremgang
621
sig gøre, undtagen ved Smugleri, er ikke let at se, men den hele
bedrøvelige Affære er et smukt Bevis paa, hvorledes Toldbeskyttelse
paa de mest uanede Punkter vil hæmme Produktionen. — Det er
ganske forstaaeligt at Katalonien ønsker at slippe ud af dette
Afhængighedsforhold; men — ogsaa de kataloniske Fabrikanter er
stærkt toldbeskyttede, og hvis Katalonien udsondrede sig fra
Spanien, vilde disse miste deres Marked uden at være i Stand til at
optage Konkurrencen paa udenlandske Markeder. Naar alt
kommer til alt, tynger Toldskatterne endda betydeligt tungere paa de
sløve, fattige Landbrugere end paa de rige driftige Fabrikanter.
Dog det er ikke Katalonien alene, der gaar fremad
industrielt; det er alle Rigets Grænseprovinser, de baskiske Provinser
ikke mindre end Andalusien og Middelhavsprovinserne. Skøut det
indre Spanien indeholder 8/s af Arealet, har det kun V» af
Ind-byggerantallet, Resten bor i Kystprovinserne og langs den
pyre-næiske Grænse. Særlig de nordlige Provinser er i stærk Fremgang.
Den berømte spanske Jernmalm „rubico", uden hvilken de tyske
og engelske Staalfabrikanter vilde være ilde stedte, er ganske vist
ved at udtømmes i mange Miner; men nye Miner aabnes stadig,
og i de senere Aar er der oprettet en Mængde Maskinfabrikker,
Smelteværker, Cement- og Saltfabrikker, medens Sukker og
Papirfabrikker findes i Hundredvis. Hvad særligt Sukkerfabrikkerne
angaar, da havde den høje Toldbeskyttelse skabt en saadan Overflod
af disse, at over Halvdelen har maattet nedlægges igen, delvis dog
ogsaa fordi Sukkerroerne angribes af et ondartet Insekt.
Men alt i alt er Fremgangen forbavsende. I Bilbao og
omliggende Distrikt paabegyndtes der saaledes i 1891 ikke mindre end
146 Aktieselskaber med en Kapital af 483 Mill. Pesetas. Og rundt
omkring oprettes store Aktieselskaber til Indvinding af elektrisk
Drivkraft fra Floderne. Saaledes har La Sociedad Hidro-Electrica
lberia en Kapital af 20 Mill. Pesetas, og det forsyner Bilbao,
Santander, Barcelona, Valencia og Alicante med Elektricitet. Et andet:
La Sociedad Bilbaina de Electricidad har en Aktiekapital paa 30
Mill. Pes.; ogsaa i Granada og mange andre Steder er der dannet
Aktieselskaber til Indvinding af Elektricitet. Naturligvis fandt her
som næsten altid en betydelig Overkapitalisering Sted, og den
uund-gaaelige Reaktion kom i 1902 med store Tab for Aktionærerne,
men med sundere Produktionsforhold efter Aktiernes Nedskrivning,
og der er nu atter Fremskridt over hele Linjen. Til Belysning af
den bratte Fart, hvormed Fremskridtet sker, skal blot nævnes, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
