- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
623

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Spaniens Fremgang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Spaniens Fremgang

623

Dyrkning af Vin, Oliven og Frugt. De tarvelige Vines f. Eks.
Tar-ragonavinenes Dyrkning er i stærk Tilbagegang paa Grund af
Vinlusens Angreb og de låve Priser, og ligeledes alle de simple
Vine, som udførtes til Frankrig for der at tjene som Raastof for
franske Vine. Men til Gengæld produceres i stærkt stigende Maal
højst hæderlige Champagner, Rødvine og Kognaker.

Medens Spanierne saaledes før Krigen lod Franskmændene
bearbejde deres Vine, lod de Italienerne raffinere deres Olivenolje,
og nød selv en forfærdelig Raa-Olje. Og samtidig lod de
Englænderne have Monopol paa Handelen med Sydfrugter.
Selvfølgelig fik Mellemmændene største Delen af Fortjenesten, og
Producenterne forblev lige saa usle og arme som deres Fædre før dem.
Nu er alt dette i Færd med at forandre sig, og om faa Aar vil
hele Forretningen være paa de spanske Producenters egne Hænder.
Det er da sandsynligt at disse bliver saa velhavende, at de kan
tage fat paa at bygge Vandingskanaler, og Produktionen vil derved
forøges ganske uhyre. Men selv da vil det uhyrlige Skattesystem
spænde Ben for Produktionen, ikke alene som nu ved sin
Ubilliglighed men ogsaa indirekte ved ikke at beskatte Grundværdierne.
I de. overrislede Dale i Valencia og Murcia betales Jord allerede
nu med fra 2,700 til 7,200 Kr. pr. Acre (6 Skp. Ld.), medens
ikke overrislet Jord er dyr til 200 Kr. pr. Acre. Hvis da ikke
Grundværdibeskatningen ved at tage dette „unearned increment*
beskærmer Smaabonden mod Jordpugerne, vil han hurtigt føie, at
har er kommen fra Dynen og i Halmen.

Men der er endnu langt til Grundværdibeskatning i Spanien,
og maaske Fremskridtet længe før den Tid er kørt træt. Thi
hidtil er det som sagt kun Kystprovinserne, der gaar frem i Velstand
som i Oplysning. Hele det uhyre Indre er endnu stadig en Ørken
af udbrændte, udyrkede Jorder, en Ørken af den tykkeste,
stædigste, hovmodigste Uvidenhed. Og midt i denne Ørken ligger
Madrid med sine Politikere, sine Præster, sine Generaler. Vil det
lykkes disse endnu en Gang at løbe Fremskridtets Vogn af
Skinnerne, eller vil det lykkes Kystprovinserne, repræsenterede ved La
Union Nacional, en aarlig Kongres af Delegerede fra
Handelskamrene, at sætte deres Reformkrav igennem? Tiden vil vise det;
men herpaa beror Spaniens Fremtid.

Erik Givskov

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0627.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free