Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas P. Krag: Ensom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
628
Ensom
det den gamle Smerte, der tager Livet af hende? Noget sagde
mig, at det var den gamle Ve, der endnu pinte hende.
Hun havde ikke talt med andre end med Edmund. Men en
og anden havde set et Glimt af hende. De havde gerne villet
tale med hende; men hun havde skyndt sig forbi. Hun var bleven
ældre. Hendes Ansigt var skønt endnu, men maskeagtig stift.
Edmund Vold fulgte hende. Ingen spurgte: som hvad? Han
havde i alt Fald ikke gjort Indtryk af at være den udkaarede, da
han rakte sine faa Venner Haanden til Farvel.
Han havde ogsaa søgt mig den Dag, han rejste. Uheldigvis
var jeg ikke hjemme: Jeg skulde nok have faaet noget at vide.
Henved et Par Maaneder senere hørte jeg, at Vanda Helms
var død. Hun var omkommen paa en Sejltur til Søs. Hun var
gaaet forud for at betragte Skumsprøjten for Boven. Men
uheldigvis var hun svimlet og var styrtet ud.
Vanda Helms havde svimlet og var styrtet ud ...
Jeg havde aldrig kendt hende inderlig. Jeg havde blot trykket
hendes Haand som Ven. Og dog . . . ved at mindes hende drev
der gennem mit Sind et tæt Drys af røde, hede Roser.
V
Der findes Mennesker, der er som Ildsluer. De kan møde al
Modgang. De kan smile stille, om Fattigdom bliver deres Lod.
De kan bære den bitreste Skuffelse i Kærlighed. De vrider sig
hede og trodsige ud af de sværeste Sorger.
Vanda Helms var smuk og livsglad. Men hun hørte ikke til
de stærke: da hendes Lykke blev skaaret bort, forblødte hendes
Liv. Hun kunde ikke glemme ... og hun lod sig glide ud.
Edmund Vold hørte heller ikke til de stærke. Han skød ikke
op, ny og livstørstig, paa et Sted, hvor Livet suste. Han trak sig
tværtimod længere afsides end før — hen til en bortgemt,
blikstille By paa Vestlandet.
Jeg hørte Byens Navn — maaske flere Gange. Men den
vakte ingen Forestilling hos mig, og jeg huskede i Virkeligheden
ikke meget længe, i hvilken By han boede ...
Ja, der gik altsaa flere Aar ...
Efter at have rejst og boet baade her og der, stod jeg en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
