- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
630

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas P. Krag: Ensom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

630

Ensom

at jeg vilde blive skuffet, om jeg kom til de Stæder, som de nu
engang ligger der ... He, he, det er nu ogsaa heldigt for mig ...
for jeg har jo alligevel ingen Udsigt til at komme der ..."

Vi gik meget sammen den Kveld, og vi mødtes de næste
Dage og den sidste Dag, før jeg skulde rejse.

VI

Da det led mod Kveld den sidste Dag gik vi en Tur i
Fyrrelunden. Han talte endnu engang om sit Liv; der var en varm
Tone i hans Røst, da han sagde: „Jeg holder af mine Stuer ...
den ene, hvor jeg sover, den anden, hvor jeg læser ... de
indeslutter mit Liv ... og jeg holder af min Tobakspibe ... se her!
(han smilte) Hestehaarstraaden er slidt af Slangen, der er
Kobber-traad under ... min Pegefinger er sort af at holde paa den ...
Og jeg elsker Lunden her ... og al Ensomheden ... om nogen
forstyrrede den, vilde jeg sikkert blive meget ulykkelig ... Se her,
har jeg ogsaa en Ven, min Bænk. Jeg kalder den for min. Jeg
indbilder mig, at ingen skider paa den uden jeg. Kom, lad os
sætte os en Stund. Lad os sidde og se Solnedgangen."

Vi fandt Bænken og satte os. Det lyste rødt bag Fyrretræernes
Stammer. Grenene med de tusind Naale vuggedes i Kveldvinden.
Ligned Flaggermus, som fløj op.

Pludselig sagde jeg efter en Stunds Stilhed:

„Og saa Vanda Helms. Hun er borte nu."

Edmund sad ganske stille. Hans blege Ansigt blev underlig
stift; han svarede:

„Ja, hun er borte."

Jeg vedblev:

„Sig mig en Ting, Edmund ... Vil du fortælle mig om den
sidste Tid, hun levede. Du var jo sammen med hende da."

Han svarede, mens han nikked med Hovedet:

„Ja, ja, hvis du gerne vil."

„Vil du nødig?" spurgte jeg.

Han saa’ paa mig fra Siden ... med den ensommes sære Blik.

„Aa nej, jeg vil nok ... bare vent lidL"

„Naa, men du skal ikke, om du ikke har Lyst, Edmund."

Han mumled:

„Naa ... ellers snakker jeg bare med mig selv om hende ...
men jeg tror ... jeg vil gerne snakke om hende til dig."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:09 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0634.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free