Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Behrens: Hebbel og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hebbel og Danmark
41
at han tidligere havde levet fede Aar i Modsætning til nu, da han
sank dybere og dybere, indtil Jorden vilde forbarme sig og lukke
sig over ham. Hvis Elise og Barnet ikke havde været, skulde han
have baaret sin Skæbne med Ro. Han havde en Fornemmelse af, at
han ikke vilde kunne udrette det ringeste, at han var aandelig død.
Der var Dage, hvor han kun levede af tørt Brød og Kaffe uden Fløde
og sad forpint paa sit røgopfyldte Værelse, medens Regnen
strømmede ned derude. De indre Kilder i ham sprang ikke mere, han
følte sig i aandelig Henseende fordummet og forsumpet, alt, hvad
han begyndte paa, mislykkedes, og naar han studerede, var det
ikke Ideer, men Damp, der fyldte hans Hjerne.
Det evig regnende København behagede ham ikke. Han kunde
— som han skriver til Wienbarg — heller ikke lide disse høflige
Danskere, der altid stod med Huen i Hænderne. Lidt Grovhed
vilde gøre godt.
Derimod beundrede han Københavnerinderne; de danske
Kvinders Ansigter greb mægtig hans Fantasi. De skarpttakkede, stolte
Træk mindede ham om Korallerne, saaledes som de vokser dybt
nede i Havet.
Hebbel førte et ensomt Liv i København. Om Søndagen
spadserede han — engang til Frederiksberg i susende Blæst og følte
sig — jaget af Stormen, ombruset som af Bølger — endelig igen
som Digter, og et Digt blev ogsaa Resultatet af denne Tur. Om
Hverdagene besøgte han det kgl. Bibliotek og Gehejmearkivet, hvor
han studerede Ditmarskens Historie, særlig i „en ældgammel, utrykt
Ditmarsker-Krønike", og var om Aftenen en flittig Gæst i
Læseselskabet „Athenæum", der i „40’erne" havde sin Glansperiode.
Han syslede med et Drama om Ditmarskerne med Pigen Telse og
Wulf Isebrant som Hovedpersoner og Frederik den 1stes Nederlag
som Hovedmotiv, men det blev kun til den Torso, der nu er trykt
blandt hans dramatiske Fragmenter og Planer i Werners store
monumentale Udgave. Han tænkte ogsaa paa at udforme Stoffet
til en Roman, da Campe ønskede at forlægge en saadan og bød
ham et anseligt Honorar, men opgav det til sidst for ikke at støde
sin høje Beskytter Kong Kristian den 8de.
Ogsaa andre Planer opfyldte ham i København. Han agtede
at skrive en Tragedie „Fiat justitia et pereat mundus", hvori han
vilde skildre den menneskelige Retfærdigheds sande Væsen, naar
den kommer i Konflikt med den evige Retfærdighed.
Hovedpersonen skulde være en Dommer, der lader et Menneske henrette for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
