Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Behrens: Hebbel og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
650
Hebbel og Danmark 650
som P. L. Møller bemærker, synes at tyde paa, at det Hegel’ske
Pæretræ ikke bærer de samme Frugter paa denne og hin Side
Elben, stod han virkelig som en Triumfator, og han ignorerede
derfor ogsaa ganske det »Gensvar til Dr. Hebbel", Heiberg
indrykkede i Oktoberhæftet af sine „Intelligensblade’. Heiberg er saa
overlegen som nogen Sinde. Hebbel er ham kun „en Doktor
Hebbel", hvis Navn hidtil har været Publikum aldeles ubekendt.
Naturligvis fører han Calderon i Ilden og bevæger sig for øvrigt
inden for den Hegel’ske Systematiks snævre Grænser.
Men paa det Tidspunkt, denne Opsats blev offentliggjort, var
Hebbel allerede langt borte fra det danske Monarkis Grænser. Den
8de September havde han forladt Hamburg for at rejse til Paris.
Her fuldendte han „Maria Magdalene", der, ligesom det var
planlagt i München og paabegyndt i København, nu ogsaa tilendebragtes
paa Rejse. Uden først at have indhentet den fornødne Tilladelse
i København tilegnede Hebbel Kong Kristian den ottende sit Drama
„i dybeste Ærefrygt", thi naar han spurgte sig selv, hvem der
havde smeddet hans nuværende Lykke, maatte Svaret lyde:
„Du warst es, Herr und Fürst! Lass dir’s gefallen,
dass ich zum Danke jetzt dies kleine Bild,
vielleicht das einfach-schlichteste von allen,
worin sich mir das Welt-Geschick enthüllt,
dir bringe, und, wenn sich’s ftlr Königs-Hallen
auch schlecht nur eignet, sei ihm dennoch mild.
Es ist des neuen Frflhlings erstes Zeichen,
und als das erste durfte ich’s Dir reichen!"
I November fik Hebbel — hvad der kan ses af hans Dagbog —
Besøg af selve „Gorsar"-Redaktøren Goldschmidt, hvem P.L. Møller
havde anbefalet til sin tyske Ven. Hebbel betegner ham som „en
indtil Entusiasme af Paris henrykt ung Mand, der med største
Naivetet tilstod, at min Judith havde drevet ham til Paris, da
han her haabede ogsaa at kunne skrive et stort Digterværk: Judas
Macabæus."
Da Hebbel Skærtorsdag 1844 ved sin Hjemkomst fra
Væddeløbene paa Kaféen læste Dagens Aviser, erfarede han Thorvaldsens
pludselige Død! Den gjorde et overvældende Indtryk paa ham.
„Saaledes dør Guderne. Saaledes døde Goethe, Shakespeare, —
saaledes vilde vi alle dø, hvis Livet udviklede sig naturligt. Gaar
i Teatret, tager Plads, lever — er død! I min første Forfærdelse
blandede der sig straks Misundelse," skriver han. De forskellig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
