Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Behrens: Hebbel og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
652
Hebbel og Danmark 652
hertil maa vistnok delvis søges i det Brud paa Etiketten, han
havde gjort sig skyldig i ved sin Dedikation af „Maria Magdalene".
Det eneste, han opnaaede, var 100 Speciedaler til Hjemrejsen, en
Begunstigelse, hvorover han til at begynde med var saa rasende,
at han paa ingen Maade vilde modtage Beløbet.
Han bosatte sig nu i Wien, levede her til sin Dødsdag paa
det danske Pas, han havde faaet udstedt til Rejsen, og kom
derved let gennem Revolutionsaarets Storme. Men hans Følelser over
for Danmark blev under Indtrykket af det slesvigholstenske Røre
alt andet end venlige. Dog angreb Kong Kristian den ottendes
Død ham stærkt, da han ganske uforberedt modtog Budskabet, ja
han blev saa dybt rystet, at han maatte gaa en ensom Tur for at
blive Herre over sin Bevægelse. I Dagbogen hedder det videre:
„Jeg var knyttet til ham med Taknemmelighedens Baand. Thi hvis
han ikke for min Skyld havde gjort en Undtagelse fra Reglen om,
at Rejsestipendier kun kan tildeles dem, der har studeret ved et
af Landets Universiteter, saa vilde jeg næppe være kommen til
Frankrig og Italien. Det føler man dobbelt og tredobbelt i et
saadant Øjéblik."
Da det slesvigholstenske Oprør saa udbrød, var Hebbels
Standpunkt hurtig valgt. Han forudsaa’, at Krigen vilde koste meget
Blod, „men Danmark er fortabt, og Slesvig-Holsten tilhører i Dag
Tyskland, saa vist som det allerede for 5 Aar siden, da jeg var i
København, tilhørte Tyskland." Efter hans Opfattelse var der ingen
anden Fremtid for Danmark end at indordne sin Politik under den
tyske, „saa kan det engang komme til at udgøre en statelig tysk
Provins."
Endnu i 1846 havde Hebbel vekslet Breve med Oehlenschläger,
men ved den danske Digters Død er hans Udtalelser mærkelig kølige.
Under 6te Februar 1850 staar der i hans Dagbog-kun disse Ord:
„Jeg erfarer netop af Rigstidende, at Oehlenschläger er død. Han
har i København ædel-menneskelig gjort mig store Tjenester. I
den Forstand, hvori han vist har ønsket det, kunde jeg ikke være
ham taknemmelig, thi som Digter kunde jeg ikke stille ham saa
højt, som han stillede sig selv. Men gerne vil jeg aabent bekende,
hvad jeg var ham skyldig." Det kan ikke nægtes, at man med
Hebbels Udtalelser i 1843 i frisk Minde, nok kunde have ventet
varmere Deltagelse nu ved Oehlenschlägers Død.
Til sin sidste Time vedblev Hebbel at være en lidenskabelig
Slesvig-Holstener — denne Lidenskabelighed havde hans Køben-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
