Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Henningsen: Japans Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
660
Japans Udvikling 664
en Dygtighed, som paa mere end ét Punkt har stillet Japan
fremmest mellem de fremmeste Stater i Vesten. Det er vel sandt, at
Japan paa det industrielle Felt har mange og vigtige Fordele
fremfor sine Læremestre. Landet producerer de fleste af de
Raa-materialier, som Industrien har Brug for. Kul og Metaller findes
i Mængde, og hvad der mangler kan faas fra Kina, kun faa Timers
Damp borte. Og Landet ejer en stadig voksende Befolkning, der
i de sidste 30 Aar er steget fra 36,6 til 44,8 Millioner, og stiger
med Vs Million aarlig — en Befolkning, der i Flid,
Arbejdsomhed, Udholdenhed og — Nøjsomhed kun kun overgaas af Kineseren.
Værdien af Japans samlede Ind- og Udførsel, der i 1868 — det
første Aar, hvorfra der findes officielle statistiske Opgørelser,
androg i runde Tal 46 Millioner Kroner, repræsenterer i 1903 ikke
mindre end 954 Millioner — et Tal, der taler for sig selv. Og
endda, tiltrods for Krigen, har første Halvaar af 1904 bragt Tallet
op med andre 72 Millioner, hvilket giver et Begreb om den
japanske Handels og Industris Levedygtighed og Japans Udvikling
paa dette overmaade vigtige Punkt.
Man laver jo imidlertid ikke Æggekage uden at slaa Æg
istykker, og det Spørgsmaal ligger da nær, hvilken Virkning har
denne kolossale Udvikling, dette Spring fra Fortiden ind i Nutiden,
dette ganske splinterny Udstyr fra inderst til yderst, haft paa
Japans Finanser? Man vil paa Forhaand være tilbøjelig til at
tvivle om, at noget Land eller nogen Nation vilde være istand
til ved egne Midler og uden tilsvarende kolossale Udgifter eller
Stiftelsen af en kolossal Gæld, at foretage et saadant Vovestykke,
og det har da sin Interesse at undersøge, hvorledes det staar sig
med Statens Finanser og med dens uden- og indenlandske Gæld.
Japans Budget for Finansaaret 1903—04 udviser en samlet
Statsindtægt af i runde Tal 450 Millioner Kroner, imod en total
Udgift af 440 Millioner, eller et Overskud af 10 Millioner.
De største Indtægter kommer fra Skatterne, hvoraf
Landskatten, der indbringer 184 Millioner, er ansat til 3,3 Procent af
den ansatte Værdi af Rismarker, Bøndergaarde og Byggegrunde
paa Landet, af 5 Procent for Byggegrunde i Byerne; Saké
(Spiritus) Afgiften bidrager ikke mindre end 118, Tolden 28,
Sukker-afgiften 12, Stempelafgiften 23, Post- og Telegrafvæsenet 36,
For-retningsskatten 10, Tobaksmonopolet 21, Jernbanerne 14 og
Indkomstskatten (stigende Skala, begyndende med 1 Procent af Ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
